|
0
registrerede
2209
gæster og
320
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
TRÆET OG HIMLEN
Der går et træ omkring i regnen,
Skynder sig forbi os i det øsende grå.
Det har et ærinde. Det henter liv af regnen
som en solsort i en frugthave.
Da regnen hører op standser træet.
Det ses rankt, stille i klare nætter
ventende som vi på øjeblikket
da snefnuggene springer ud i rummet.
- Tomas Tranströmer.
“My temple stands not on Mount Moriah
but in that Elysian Field where even the immoral
are admitted”.
E.M. Forster.
Dette er første strofe I Elsa Gress’ “Elysisk aften”, som jeg til min glæde fandt blandt Blixens mange andre gode bøger på Rungstedlund, da vi forleden var et smut deroppe for at nyde at gå rundt i de stuer hvor Tanne havde trådt barnefod. Stuerne er ikke uden stemning, de overdrager minder, andres minder i fortællinger man ser ske for sig, i oplevede og eventyrlige skildringer fortalt som de blev oplevet. Mange har haft deres gang i dette hus, vandret og siddet i haven og talt om hændelser der berørte dem, i en anden tid hvor andre værdier end dem vi omgives af nu var i højsædet. Ikke mindst, tænkte jeg på Thorkild Bjørnvig, der lidt svimmel stod dér i entréen med fruens hvasse blik rettet mod sig og denne poesi greb ham i struben, en sjov historie han beretter om i sin bog, ”Pagten, mit venskab med Karen Blixen”:
Jeg vover tit, naar Nætterne er bællene sorte,
at kalde på den Dejlighed, der bor nær Dødens Porte.
Og i søde Middagsstunder, naar Slangen var bedaaret
af sit eget store Hjærte, jeg blev til Elsker kaaret.
Da gælder det at tage det nu, som bliver givet,
for at favne Livets Drage, som staar mig efter Livet.
Men Haanden maa jeg støtte paa Verdens trygge Axe
for at undgaa Dyrets Hævn og de frygtelige Saxe.
Jeg elsker Dragens Vildskab, og Slangebraade stikke
kun dem, der ser paa Slanger med forgiftede Blikke.
--
Jeg ku’ overtales til at leve i dette hus, der ligger så smukt med dufte og lyde fra det hav, der helt sikkert ville beruse mig i nætters drømme. Ta’ en tur på Rungstedlund og nyd indtrykkene, det ka’ kun anbefales – man spiser for øvrigt godt i havnen.
mvh
Simon
|
|
|
|
