|
0
registrerede
2977
gæster og
183
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Et åndeligt pusterum
|
Til Zenia - og hvem det måtte interessere:
Tilgivelse - det er noget, jeg ikke rigtig ka' få fat om. Jeg har "googlet" på ordet og finder religiøse og psykologiske synsvinkler - herunder at man ikke skal lade sig "fange ind" af, hvad der opleves som "ondskabsfulde krænkelser", og hvad der ligner, og i stedet frigøre sig.
Hvordan man frigør sig har psykologerne forskellige bud på, og i kristendommen kommer jeg til at tænke på saligprisningerne (klik):
Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.
Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. 
Imidlertid er der noget andet, der bestemt også hjælper mig rigtig meget, og det er dét at forsøge at sætte sig ind i krænkerens sind - især dét, der åbenbart plager det menneske så meget, at det er nødt til at gi' så meget ondt af sig.
Noget sikkert indblik fører det naturligvis ikke til, men at se krænkelserne som symptomer, gør dem uskadelige!
Det er i hvert fald min oplevelse
Håber du læser dette Zenia - og overvejer at fortsætte 
M.v.h. Arne
|
|
|
|
