|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Arnes tro
|
Hej Zenia..
”Funderer lidt over det, du her bl.a. giver udtryk for, når du siger, at du kan forudse din udvikling gå i en sådan retning, at du bliver "mere sentimental" med årene”.
- Nej, det er heller ikke det jeg skriver. Det sentimentale har ingen stor interesse, medmindre der er tale om tabte værdisyn der rent faktisk er beskrivende for en realitet med betydning for tilværelsen, men dette er sjældent tilfældet. I reglen er der tale om mennesker der favoriserer et forladt vadested, hvor spor af liv stimulerer deres fantasi, og det er så den vi får at se.
Jeg taler om at indkredse sig til enkle få interesseområder udfra nøgterne valg og erfaringer, som udmærket kan være historien selv, men fordi det brede, det horisontale, er for uoverskueligt og at vi ikke kan leve og erfare en ukendt fremtid med andet end udgangspunkt i det skete. Vi sænker hastigheden for at få mest med os, netop for ikke at få det imod os, hvilket skyldes vore erfaringer – information vi behandler og udreder livet med.
”men at du så angiver årsagen til at være "tidens hug i dine hjerneceller" funderer jeg endnu mere over. Er det mon sådan, at du egentlig tænker, at TRO er omvendt proportionalt med VIDEN?.”
- På et givent tidspunkt koncentrerer vi os jo bare om det for os overskuelige, sætter os ikke større mål end vi kan nå og indfri. Det er bare den naturlige udvikling, jeg taler om Zenia, men også her er der jo tale om en balance. Vi må jo være nærværende i livet, ikke sandt, må forholde os til realiteterne osv. Men på et tidspunkt stopper jo også det, alt har en slutning, også små hjernecellers aktivitet, hvor megen information de så end har opsamlet undervejs ;)
Tro er i sig selv kun relevant, hvis det vi tror, består af kvalificerede antagelser begrundet i noget sandsynligt – du vælger, helt ned i de nære livsforhold, udfra kun sandsynlige iagttagelser, fx er sandheden (om X) aldrig usandsynlig. Tro kan m.a.o. ikke i sig selv være dig et formål, og du kan derfor intet slutte om livets forhold med bare tro – det var egentlig kernen i snakken med Anne, som du måske husker, for år tilbage i snakken om tro vs. viden. Viden i sig selv er sandsynliggjort, og derfor ikke tro(-sanskuelser).
”blot må det være min overbevisning, at mange af de nye årgange netop formår at rumme det hele - både det videnskabeligt beviste - og det, som endnu hører hjemme i troens regi.”
- Nej, der er tale om at huske facitlisten, ikke om kendskab til regnestykket – så selvfølgelig ka’ heller ikke de nye årgange ”rumme det hele”. Hvad viden angår, har vi endda store problemer foran os, da vi ligefrem slækker på forventninger til kundskaber, som også kan være konsekvens af bevidst fravalg af information i udd.sektoren. Vi ka’ fx snart fodre svin med BA’ere og MA’ere Zenia, det samme gælder ph.d’ere, og det har akkurat noget at gøre med hastigheden, ikke med kvaliteten af udd.
”Har netop været på kursus i de ting, som nu interesserer mig - var alderspræsident som så ofte før - og havde rigtig meget ud af at se de unges uforbeholdne interesse i Universet og den hjælp, vi kan få derfra - om vi bare ville i det mindste være åbne for at tage imod den.”
- Bestemt, man må naturligvis være åben i undervisningen, og i øvrigt nyde den. Jeg tænkte jo nok du ikke var teenager, men der er ikke noget så givende som netop unge og lidt ældre, der hjælper hinanden i undervisningssituationer, for alle drager jo fordel deraf. Det ses ofte på HF, og burde måske også ses i Gym. ;)
”Måske du også synes, dette her er "pladder".
- Nejda, og Ole tog det også bare mere alvorligt ind end han burde ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
