|
0
registrerede
990
gæster og
2301
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Arnes tro
|
Morn' Ole
"Et klart og fornuftigt indlæg, Simon, måske dit bedste til dato".
- Pladder ;)
"Men hvad hjælper det? På sæt og vis er "Arnes tro" et glimrende skoleeksempel på alverdens religioner, nemlig en næsegrus tilbedelse af uvidenheden. Ingen vil tilsyneladende acceptere, at videnskaben en dag vil være i stand til at forklare selve universets eksistens og alt, hvad der foregår i det, skønt det både er en logisk og sandsynlig mulighed".
- Ja vi ka' ikke forvente os at Arne reflekterer over den slags udmeldinger med friske øjne, han ser det han håbede der stod - ligesom han tror det, der ikke findes. Men hans overtro ka' imødeses med andre øjne, som måske slår atter andre i øjnene, og det er nok mere sandsynligt end at nogen pludselig skulle tilbede ham som jesuitisk buddha ;)
Vedr. det rent videnskabelige og linjerne om kaosteorien, må fidusen klart være at præsentere det svært forståelige enkelt og overskueligt, og det er jo en svær kunst. Desuden er det jo sjovt at tænke på, at vi - menneskene - på bare få tusinde år har præsteret at forandre en rodekasse af filosofi til eksakte videnskaber, der på ganske kort tid har bragt os alle til en bedre forståelse af mangt og meget, og dermed beriget os mere end Arnes tro nogensinde har og vil kunne gøre.
Jeg tror der i religionens tankebund ligger en frygt for rodløsheden, der skærer blikket på det nye til på en sådan måde, at mennesker netop vil forherlige det vante og trygge, og derfor romantiserer tradition og ritus. Jeg bærer selv begrænsning og tilpasning til enkle interesseområder i mig, er dog endnu ikke nået dertil, hvor livet bliver så sentimentalt et anliggende som jeg læser Arnes livssyn, men jeg lader meget fare og formoder, at jeg selv en dag vil være lige så forstokket - tidens hug i mine hjerneceller, om du vil.
"Vil denne nye erkendelse så gøre mennesker klogere? Næppe, for det er jo en forudsætning, at man virkelig ønsker at blive klogere på sammenhængen i verdens fænomener, og den trang synes kun bevaret hos børn og ægte barnlige sjæle".
- Tja, det bliver nok svært ikke at glemme barndomsøjnene i alderdomsfasen, men vi kan måske blive bedre til ikke at se på det nye med sentimentalt vrede øjne, som jeg synes troende her ser på verden med, hvor de helt glemmer at den er ny for netop de nye små mennesker, der akkurat tilegner sig færdigheder og kundskaber med lynets hast. Vi vil selvfølgelig altid ha' en viden indenfor et begrænset felt, men glæden ligger jo ikke i at vores viden vokser eller at vi har mange bøger osv., men netop i oplevelsen af noget nyt og spændende der vokser ind i øjnene på os. Vi må nok huske på også at lade os forandre, selv om det ka' være svært midt i vanemønstrene, men det ka' nye oplevelser og de små mennesker jo hjælpe os lidt med ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
