|
0
registrerede
863
gæster og
373
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Arnes tro
|
Et klart og fornuftigt indlæg, Simon, måske dit bedste til dato. Men hvad hjælper det? På sæt og vis er "Arnes tro" et glimrende skoleeksempel på alverdens religioner, nemlig en næsegrus tilbedelse af uvidenheden. Ingen vil tilsyneladende acceptere, at videnskaben en dag vil være i stand til at forklare selve universets eksistens og alt, hvad der foregår i det, skønt det både er en logisk og sandsynlig mulighed.
For et par år siden forsøgte jeg selv i debatten "Kaosteori og forståelse" (indlæg #12448) at forklare om det lovende videnskabelige paradigmeskift, der er på vej i disse år. Kaosteoriens udvikling mod en universel forståelse går i en lige linie fra Alan Turings påvisning af, at livets morfogenese faktisk kunne beskrives med simple matematiske formler, over Belusov-Zhabotinsky'z BZ-eksperiments påvisning af selvorganisation, til Edward Lorenz' attractor i sommerfugleeffekten og til Mandelbrot-mængdens udvikling i Z = Z i anden potens + C. Men både her og i de fleste videnskabelige kredse har det desværre ikke tiltrukket sig den store opmærksomhed.
Det skyldes selvfølgelig at videnskaben i dag er blevet så specialiseret, at de færreste har overskud til at spekulere over sammenhængen mellem universets fænomener. Man har nok i sit eget lille verdensbillede, og det forsvarer man så med næb og klør.
Men i dag ved vi, at kaos og orden er uløseligt sammenknyttet, og at en simpel matematisk beskrivelse totalt har afskaffet et logisk behov for "en intelligent skaber". Det gælder også begrebet liv, som viser sig at være en uundgåelig følge af universets matematiske lovmæssighed. Uforudsigelighed er en del af denne lovmæssighed, og det er måske netop dette sproglige paradoks, der gør det så svært at kapere uden forståelse af den nye matematik.
Vil denne nye erkendelse så gøre mennesker klogere? Næppe, for det er jo en forudsætning, at man virkelig ønsker at blive klogere på sammenhængen i verdens fænomener, og den trang synes kun bevaret hos børn og ægte barnlige sjæle.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
