|
1
registreret Hanskrist
304
gæster og
48
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Mellemrummet
|
1):
må bare korrigere den opfattelse at religiøse spirituelle interesserede mennesker skulle leve i en anden virkelighed end alle andre, alle går de ud fra at det er den ene og samme virkelighed vi alle frister eller er sat i, deri er der ingen forskel mellem det religiøse spirituelle menneske og ateisterne.
Hvor kommer så forskellen ind i billedet? Det kan jeg illustrere med et eksempel, en psykolog (som en psykiater eller en psykoanalytisk skolet person) og en biolog fx de vil begge grupper indenfor deres område have en mere omfattende viden som flere begreber og en større forståelse end andre en lang række forhold. Ta på tur, natur -tur, med en biolog og hans større viden og forståelse vil hurtigt komme til udtryk (som første gang jeg var med min far i østrig jeg forundredes over alt det han fik øje på i forbindelse de østrigske huse, hans øjne så noget jeg ikke så, og ja det skyldes at han er murermester og straks fik øje på hvordan husene var konstrueret).
Nå men hverken min far, eller psykologen eller biologen frister nogen anden virkelighed som så, end alle vi andre mennesker gør, men der er blot nogle dimensioner ved virkeligheden de har en større forståelse af og indsigt i, som de har sprog og begreber for (og sproget er på mange måder der vores virkeligheds grænse går (og det skyldes at for at en erfaring med vigtig viden i, skal kunne fastholdes, huskes bedst, så skal det sprogliggøres, og dermed kan vi også dele vores erfaringer med millioner og atter millioner af andre mennesker, og en million hjerner/hoveder/forstand'er/intelligenser der er koblet op på hinanden, tænker nu bedre end et enkelt isoleret hovede).
på samme måde er det med mennesker med religiøse spirituelle interesser, de har et sprog (begreber om) og en erfaring med nogle dimensioner ved virkeligheden som andre mennesker måske ikke har valgt at give megen prioritet og opmærksomhed.
2):
at tro poesi dækker og gør det ud for det område der behandles under religion og spiritualitet, er lige så forkert som at mene nu skal matematik, fysik, kemi og biologi, som fag hører ind under litteratur, at nu skal matematik bøger, kemi bøger og fysik bøgerne, som biologi bøgerne, læses som var det litteratur eller en speciel form for poesi som litteratur uddannede nu skal ta sig af. Nej selvfølgelig dækker matematik; fysik; kemi og biologi, over autentiske selvstændige fagområder der dog selvfølgelig er beslægtet som støtter sig op af hinanden for fysik kemi og biologis vedkommende.
på samme måde er det med religion, de religiøse spirituelle spørgsmål, disse er også et autentisk selvstændigt fagområde med sin egen genstand for naturvidenskabelig forskning og det kan på ingen måder reduceres til poesi eller reduceres som at høre ind under poesien eller litteraturens genstands område.
Et religiøst menneske med en spirituel praksis, kan som alle andre mennesker være følsom overfor og interesseret i poesi og litteratur. Men det kan også være det ikke siger ham det store, måske han elsker musik og filosofi som matematik meget mere.
De religiøse spirituelle spørgsmål vil alle dage stå psykologien, psykiatrien, sociologien og evolutionsbiologien nær, som da især den ny videnskab om hjernen der ret tog fart for halvt hundred år siden. Ligeledes står det religiøse spirituelle fagområde den medicinske forskning i menneskets sundhed nær.
vh HansKrist.
PS:
den tendens til fejlagtigt at tro poesien skulle kunne rumme og dække de religiøse spirituelle spørgsmål skyldes en lang række uddannede teologer uden sans for de religiøse spirituelle spørgsmåls unikke egenart og selvstændighed, genstandsområde, hvad er det der er på tale, hvorfor de reducerer de religiøse spirituelle spørgsmål til at have som genstandsområde nogle hellige tekster der kun har værdi som poesi og litteratur. Men religion og spiritualitet (som trosliv) har intet at gøre med tekster, selv om de religiøse spirituelle erfaringer mennesker har gjort sig gennem tiderne og stadig gør sig, de kan becifres, beskrives, som alt andet, men i sig selv og set for sig selv, er teksterne ikke noget, her findes ingen substans uafhængig de religiøse spirituelle erfaringer de dækker over hos mennesker gennem alle tider.
at nogle deler poesi eller deres interesse for poesi med hinanden kan jeg ikke se noget forkert i. Dog det undrer mig at der i tråden mellemrummet konstant kopieres poesi og digte, som andre mennesker har skabt, dette virker som når nogle fylde indlæg med bibelcitater eller you tube musik klip, det er ikke lige min stil at ville fylde stedet her med hvad andre har skabt. Ja jeg foretrækker at man først selv siger hvad man har på hjertet og dernæst bruger man måske et bibelcitat, et you tube klip, eller henter et digt frem som illustration, men at tage udgangspunkt i andres sager og produkter udenom de selvstændige tanker man selv har kørende i hovedet, det finder jeg lidt besynderligt (men smag og behag, jeg går nu ind for den kreative masse frem for den kreative klasse som jeg finder dekadent for en stor del). Derfor tommel op til bjørn når han viser os sine egne digte, se det var noget helt andet end at svælge i andres produktion.
PPS:
kort og godt for de der ikke magter at læse mine lange indlæg som følge min argumentation og tankegang, så er kernen i hvad jeg blot vil påpege, at poesi på ingen måder rummer eller dækker, gør det ud for, de religiøse spirituelle spørgsmål af betydning for vores eksistens.
Har nemlig til min store forbavselse  set flere give udtryk herfor.
|
|
|
|
