|
0
registrerede
687
gæster og
538
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Mellemrummet
|
Kære RoseMarie og Simon.
Frank Jægers længselsfulde digt og det faktum, at jeg tilbragte dagen i går blandt næsten femtusinde glade dansende og syngende piger, og denne morgens dejlige solskin inspirerede mig til at skrive et lille læredigt.
Poetisk læredigt om mellemrum.
Alle de ensomme sjæle,
der ikke forstår poesi,
søger forgæves et mæle
i livets kakefoni.
Stirrer sig blinde på kæder
af logiske knyttede ord
uden at fatte de glæder
som mellem kæderne bor.
Gnid dog de søvnblinde øjne,
prøv at forstå hvad I ser,
ellers forbliver I nøgne
uden kontakt med os her.
Hjerter, der sønderrives,
kan ikke forklares i ord,
men med metaforer kan gives
en pil mod hvor smerten bor.
Følelsers morgenrøde
dugdråbers perler på blad
vækker selv ordblinde døde,
heler al vrede og had.
Glem dog din tro på profeter
og al deres tankespind.
Indsug kun de kvaliteter
som sanseligt falder dig ind.
Livet er rytmer og toner
i mønstre af harmoni,
her er de sande ikoner
som virkelig sætter dig fri.
Når ord bli'r for tyngde befriet
og blot danser muntert afsted,
så opløses hierakiet
og glæde og fryd danser med.
Så fatter vi livets nuancer
og ser ind i hver en krog,
for meditative seancer
gør ingen på verden klog.
Så fatter vi glæder og tårer
og følelsernes spil,
og blodet i vore årer
kan flyde så frit som det vil.
Og tårer forvandles til glæder
og mismod til lykke fordi
det hjælper jo ikke vi græder
mens livet passerer forbi.
Og står du udenfor døren
og gerne vil lukkes ind,
så hjælper din skrigen og gøren
dig altså ikke en pind.
For her er vi alle venner
og ingen er bedre fordi,
vi har givet afkald på fjender,
vi deler blot poesi.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
