|
0
registrerede
98
gæster og
205
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Halløjsa her fra månelysets skær ;)
Så kan der åndes og tænkes igen, nu hvor temperaturen og luftfugtigheden er faldet en anelse ... og sneglene har fået et ordentlig forspring, fordi fruen i huset ikke har været på natlig sneglejagt i en rum tid.
... og nu går den ikke længere. Sneglejagten er gået ind, og der skal lukkes lidt op for både lyrikkens og musikkens bevægelse 
Det kom som en susen ved aften,
så underlig vildt og blidt
som regn over tørre marker:
Dit land er atter frit.
Fri er luften, du ånder,
og jorden under din fod,
som bøddelhånd havde korsfæstet,
er atter varm og god.
Men var det en fjernhed, và følte,
en afmagt i glæden, som faldt
med stilhed pÃ¥ os, for và vÃdste,
at frihed ikke er alt.
At brødre og venner i mørket
har kæmpet og givet sig hen
for det, der er større end frihed:
Ret til at modtage den.
Da måtte vor glæde sænke
sin stemme til lavmælte ord.
Den mildeste glæde er stille
som græsset, der lydløst gror.
Vi kranser jer ikke med blomster,
for den, der mod uret og rov
har viet sit liv til kampen,
må følge en strengere lov.
Hans tjeneste er ikke omme.
Dengang han fra slaget steg ned
til dem, der ventede, så han,
at frihed er ikke fred.
Den ligner måske en længsel,
en evig erobring måske,
en vandring mod fjerne, skinnende mål,
vi kun i en higen kan se.
Han véd, at den frie i sejren
forpligter tålmodigt sig selv
til nye erobringstogter
mod renere menneskehvælv.
Her spejder vi frem over støvet
af skammens og tvesindets tid
Forude vinker en skabelseskamp,
Vel mødt i hverdagens strid.
Paul la Cour, 1946
MÃ¥nelyse sommermidnatshilsner fra
RoseMarie
|
|
|
|
