|
1
registreret Arne Thomsen
510
gæster og
47
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Mellemrummet
|
Ingeborg Næstved blev døv som stor skolepige - og i alderdommen svigtede også synet. ... (Hun døde i 1979 i en alder af 92).
Dette til trods skrev hun livet igennem mange digte. Det mest kendte blev: "Giv mig en blomst, mens jeg lever" ... og var næsten med hver søndag i Giro 413, da jeg var barn. ...
Følgende får altid en tåre frem i øjet på mig, fordi det afspejler både tålmod overfor en hård skæbne ... og en aldrig svigtende tro på en kærlig Skaber.:
Citat:
"Det var på Frederiksberg - det var i maj
at jeg blev født på H.C. Ørstedsvej.
Jeg voksed op i fryd og barneleg
for det, der kom, det kendte jeg jo ej.
Men så en dag, jeg kom fra skole hjem,
og kunne kun til moder hulke frem:
Jeg har så ondt i ho´det, å - og mor
den smerte bag i nakken er så stor.
Mor lagde mig i seng, og far kom ind
og klapped blidt min blege barnekind.
En Meningitis lukked øret til
for hele livets glade tonespil.
Gud lukked med sin hånd mit øre til.
Jeg gik i stilhed, midt i larmens verden.
Men inde i mit hjerte, larmed smerten,
før jeg fik lært at sige: " Som Du vil."
Nu er der stilhed - også i mit sind,
Nu ved jeg, at Gud intet ondt mig ville.
Han ville kun jeg skulle blive stille,
ad stille veje finde til Ham ind.
Halvhundred år var øret lukket i
- men det, jeg mødte der var sandt og ærligt
alt hvad jeg så af stort og herligt
fik i min sjæl sin dybe melodi.
Det lyder som et dæmpet strengespil,
disharmoni derind kan ikke trænge
thi hånden, der berører disse strenge
Alkærlighedens Fader hører til.
Man spørger mig så ofte,
hvorledes det går til,
at jeg, der ej kan høre
dog kender toners spil?
jeg kan det ej forklare,
jeg tror så sikkert bare,
det er den måde, Gud mig trøste vil.
Thi er mit hjerte bange,
da bli´r min angst til sange,
og sangen letter angsten fra min sjæl
og når mit hjerte banker
af glade lyse tanker,
de formes til så rigt et tonevæld.
Trods stilheden i livet
blev toners væld mig givet
at frydes ved - og glæde andre med,
Mens Vejen, jeg må vandre,
jeg deler med jer andre
den gave, Gud mig gav i Kærlighed.
Slut på citat.
m.v.h.
Zenia
|
|
|
|
