|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
319
gæster og
52
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tror du på, at du har en Sjæl?
|
Nogle principielle metatheologiske overvejelser såvidt vores ego/sjæl, dens stilling, i forhold til the ground of being (Friheden); Gud Skaberen; absolute unitary being.
Skal det overhovedet give nogen mening at tale om at mennesket har en sjæl, da må følgende gælde:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
nemlig at vores absolut unitary being, one with God, nirvane, eller hvordan man nu benævner det indenfor megatheologien, at dette mystiske forhold, denne mystiske erfaring som kontakt, ikke svækker vores sjælelige mangfoldighed og spraglethed, vores unikke og særegne spraglede individualitet og personlighed som udfoldes konkret i forbindelse de mange muligheder eksistensen tilbyder os; altså må gælde:
there is no loss of self/soul but an enriching of it
Denne dynamiske dualitet eller polaritet, at mennesket/egoet/Sønnen/sjælen og Gud/Faderen/Ånden kan sameksistere er det Kristologien dogmatiserer eller slår fast en gang for alle. Altså indenfor kristendommen er der intet der kan udslette menneskets individualitet, sjæl, personlighed, ego. Hvilket også betyder at indenfor den kristne kulturkreds takket være Paulus, vi finder en farvestrålende mangfoldighed af meget forskellige personligheder, med hver lige netop deres særegne unikke karakteristikaer, dette dukker op i moderne tid med renæssancen og kulminerer med eksistentialismen.
Altså er spiritualiteten (den paulinske Kristologiske) ikke en asketisk perfektionisme hvor diversiteten og mangfoldigheden, som det særegne og helt unikke ved vores personlighed, sjæl, eller ego, udslettes eller svækkes i mødet eller kontakten med Gud, absolut unitary being, eller ultimate reality (nirvane fx).
Derfor findes der indenfor den paulinske Kristus mystik, en heroisk eller triumferende spiritualitet, fordi mennesket i Kristus er sikret at det ikke opsluges, opløses eller svækkes af Gud, som noget forskelsløst udifferentieret ubevidst værens noget der slører vores højt differentierede bevidste identitet og person, ja for: "there is no loss of self/soul but an enriching of it".
Altså den religiøse spirituelle mystiske transcendens erfaring af Gud, absolute unitary being, hvor vi bliver os selv frie og løse, betyder ikke at vi mister os selv, vores ego/sjæl, identitet, individualitet som de særegne unikke personligheder vi er, nej tværtimod styrkes denne mangfoldighed, multiplicity of human personalities.
I nirvane østens spiritualiteten er egoet, sjælen, vores særegne unikke personlighed og individualitet med alle dets mangefold af karakteristika, the multiplicity of human personalities, et onde, eller noget negativt, der skal overvindes, og ja gerne udslettes eller i det mindste opløses til sidst (som en dråbe i havet). Men altså helt modsat er dette i den vestlige paulinske Kristus Mystisk, Kristologiske Mystik, hvor alle disse forhold i Sønnen/Kristus er guddommeliggjort, eller guddommelig sanktioneret, har Guds JA.
Spørgsmålet er kort og godt, tør vi tro på os selv, som en livsbekræftende eksistentiel udfoldelse af os selv i differentieret konkrethed (1)*? Og det gør man og har man rigtig god grund til, guddommelige grund til, at gøre i en vestlig paulinske spirituel kontekst, også derfor renæssancen; reformationen og humanismen (reformatorerne støttede humanisterne på en lang række punkter); liberalismen (forstået som den personlige frihed (ikke nødvendigvis økonomiske)); sekularisme og eksistentialismen; det moderne vesten, den moderne vestlige kultur, som vi kender idag, og som hele verden øsnker og kræver at få del i, hvorfor det idag er et globalt fænomen, hvor som Søren Mørch siger, der findes kun den vestlige civilisation. Og efterfølgende digt af Benny Andersen, illustrerer hvilken eksistentiel kreativ friheds drik eller spiritualitet vores sjæl tørster efter, det alle mennesker jorden over længes efter:
I dag skal der leves, folkens!
Vi er allerede i gang
startede tidligt i morges
vand i ansigtet
kaffe i halsen et rask skænderi
og lidt morgenavis.
Vi mangler stadig latteren
arbejdet
kærligheden
og et par måltider til
så mere kul på, folkens!
Nye ideer modtages gerne
Hvad med uden forklaring
at gi grønthandleren et kys
eller ta frakken omvendt på
Det skal mærkes at vi lever
Musik må der til
og blomster til alle
hvem ved, en enkelt banan måske
Øs hele din sjæl og opfindsomhed ud
hold kroppen i gang så den damper
thi hellere dampe end støve
Skriv tredive breve og plant et træ
efterlign et par fuglestemmer
tillæg din kone en frygtelig last
og tilgiv hende på stedet
det er alt sammen tegn på liv
Endnu er dagen spæd
du kan nå en masse
inden du segner livstræt om
for i dag skal der sørme leves.
overdriv for en gangs skyld:
Thi kendes for ret:
Du er dømt til at leve!
Du må ikke kassere din skæbne
tværtimod tage den på dig
Fyld den ud
som din hud!
Bid livet i låret
Find fremtiden frem
Rut med planer og visdomsord
Brug store ord i massevis.
fremragende digt,, suverænt, takker RM for at gøre opmærksom på hvor fremragende en digter Benny Andersen er
enhver der har læst mig gennem årene, vil se hvordan den paulinske spiritualitet passer som fod i hose med hvad digtet her ovenfor siger, udtrykker, som enhver vil kunne se hvordan arne, zenia, michael og T. thomas, er tiltrukket og rundet af en ganske anden form for spiritualitet, også derfor mine mange kontroverser med disse mennesker gennem årene, ikke mindst mich
det bedste ved trosfrihed er at vi begynder at få øje på vores forskellige positioner, men dette kræver religionsfilosofisk dannelse, at kunne se vi længes efter noget forskelligt, som at vores spiritualitet medfører at vores liv og skæbne vil udforme sig forskelligt for os, nogle vil gå i en retning med paulus og andre vil med new age opløse sig selv i noget guddommeligt, altså en spiritualitet der svækker vores selv/ego personlighed og individualitet og ikke mindst vores eksistentielle fylde og rigdom, diversitet
derfor lyder min slutreplik som den gør, nemlig: pas på, pas på med hvad I leger med, for måske det slet ikke er fra Gud
mange kærlige hilsner HansKrist.
PS:
bemærk at jeg både nævner megatheologi og metatheologi. De må ikke forvirres med hinanden, blandes (så det er ikke en stavefejl fra min side)
|
|
|
|
