annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4878357
Et andet syn 1212287
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 988527
Jesu ord 842727
Spirituel omsorg 791828
Galleri
Hønseskidning i Svaneke
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 15 gæster og 20 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tror du på, at du har en Sjæl?

En hyldest til forhjernen, til forstanden (begrebstænkningen, til filosofien og videnskaben).

Prolog:

Vi må aldrig lade sjælen (subcorticale fylogentiske forhold vi ontogenetisk råder over takket være vores fantastiske hjerne) undfly vores forhjernevirksomhed, vores forstandighed. For nemlig har vi forhjernen til at begribe det sjælelige (de subcorticale forhold), så vi undgår sjælens ubevidste himmelflugt (indholdsløs intensitet) og tågesnak uden nogen begrebsbestemmelse med inde over. At kunne autonomt i forhjernen, i forbindelse vores forhjernevirksomhed, forstanden, begribe det sjælelige (åndelige) er det samme som at formå at give det et udtryk, lade det komme til udtryk i vores liv, hvor vi på emergent vis formår at manifestere de sjælelige theonome lovmæssigheder og sandheder konkret i handling og form (således er vi i Kristus mere fysiske end fysiske, mere fysiske end vi almindeligvis forstår ved at være fysiske (noget enhver topatlet ved alt om, at når vi er i form, topform, er vi allermest fysisk levende tilstede i verden)). Et forsvar for at få begreb og krop på det sjælelige, gøre det konkret og præcist, som at kunne manifestere det i handling, i fysiske udtryk, fysisk udtrykke det. Og ja som Regin Prenter siger, uden kroppen ville vi ikke kunne handle og alle sjælelige eller åndelige forhold og sandheder ville være ligegyldige som potensløse hinsidige forhold uden relevans for os og vores liv.

Derfor en hyldest til forhjernen, til forstanden (begrebstænkningen, til filosofien og videnskaben).

Og en hyldest til en religionshistorisk enestående person aldrig set før eller siden, en mystiker der peger på at vores lovsang med forstanden skal stå over den med Ånden (som at han advarer imod blind tro). Albert Schweitzer påstår at Paulus religionshistorisk set er enestående i den sammenhæng, hvorfor han også kalder ham for tænkningens skytshelgen, denne på samme tid Åndens Apostel per se, som mystiker i en særklasse for sig, og ja, fald bare ned af stolen, denne Tænkningens Skytshelgen, den vestlige kulturs grundlægger.

Vi ved fra neurovidenskab at begrebstænkning (analytisk såvel som syntetisk) primært har hjemme eller fysisk sæde i forbindelse vores forhjernevirksomhed. Forhjernen symboliserer vores forstandighed, det særegne specifikke ved Homo Sapiens, vores evne til at tænke i videnskabelige begreber (1)*. Demens, som alzheimer demens og nedsatte cognitive evner som vi almindeligvis kan se det ved den aldrende hjerne er stærkt relateret til vores forhjerne (populært kaldet forstanden), dens organiske biologiske tilstand såvel som funktionsduelighed og kompleksitet.

(1)*:

Citat:
Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life. Paul Tillich; Systematic Theology, bd 1, side 18.




Personligt vil jeg advare imod vores egen Søren Kierkegaard (hans tåbelige ide om at noget kan være et paradoks som kors for tanken (Kierkegaard bliver aldrig voksen, en voksen mand i troen som Paulus taler om det; han forbliver stående udenfor ægte trosliv (mange intellektuelle i danmark siger at de grundet det religiøse må stå af overfor Kierkegaard, jeg siger i tråd med Hegels ånd/intention og ifølge Jungs ord, stik modsat, at det religiøse, eller den religiøse dimension fuldstændig mangler hos Kierkegaard, og at jeg modsat mange intellektuelle i danmark altså må sige fra overfor Kierkegaard fordi den religiøse dimension slet ikke eksisterer hos ham i tænkende moden mands form som Paulus forlanger det af os, når han forlanger at troen skal være tænkende og seende))). I stedet Kierkegaard vil jeg altså fremhæve Paulus, Hegel og Jung, såvel som Tillich, såvel som Andrew Newberg.




Indledning til at Hegel får ordet:

Det med blåt er Hegel's egen position (det Hegel blåstempler som repræsenterer) og det med rødt er den position han kritiserer. Så til en begyndelse vil de to farver indgå, indtil vi bliver sporet ind på Hegels pointer som hans egen position.


Hegel:

Citat:
At Sandheden alene har sin rette eksistensform i begrebet (hvad er det samme som at Sandhedens sande skikkelse er i videnskabeligheden).

Heroverfor står:

at Sandheden nemlig kun skal eksistere i det, eller måske snarere som det, som snart hedder anskuelse, snart umiddelbar viden om det absolutte, Religion, Væren - ikke i den guddommelige kærligheds centrum, men selve dette Centrums Væren - så kræves dermed samtidig det modsatte af begrebets form af den filosofiske fremstilling. Det absolutte skal ikke forstås, men føles og anskues, og det er ikke begrebet om det, men følelsen og anskuelsen af det, som skal føre Ordet, og som skal fremstilles.

den selvbevidste ånd er i sin position i nutiden, kommet ud over det substantielle liv, som den tidligere førte i tankens element. Den er kommet ud over denne umiddelbarhed i sin tro, ud over vishedens tilfredshed og sikkerhed, som var i bevidstheden om Åndens forsoning med Væsenet og dettes almene, indre og ydre virkelighed. Den (den selvbevidste ånd i vor nutid) er ikke blot gået ud over dette til det andet ekstrem, som er den substansløse refleksion over sig selv i sig selv, den er også gået herudover. Den har ikke blot mistet sit væsentlige liv; den er sig også dette tab og det endelige i sit indhold bevidst. Idet den vender sig fra svineæden, bekender og smæder sin usselhed, forlanger den nu ikke så meget en Viden af Filosofien om, hvad den selv er, som at få genoprettet sin substantialitet og sin virkeligheds indre værd gennem den. Over for dette behov skal den altså nu ikke så meget bryde substansens isolation og hæve den til selvbevidsthed, den skal ikke bringe den kaotiske bevidsthed tilbage til tankens orden og begrebets skelnen og vække en følelse for væsenet. Den skal ikke så meget give indsigt som opbyggelse. Det skønne, hellige, evige, religionen og kærligheden er den lokkemad, som skal vække appetitten. Det er ikke begrebet, men ekstasen, ikke sagens køligt fremadskridende nødvendighed, men den gærende begejstring, som skal bestemme holdningen og være ledetråden ved udbredelsen af substansen rigdom.

Og svarende til dette krav har vi de anstrengte bestræbelser, som med en næsten irriteret travlhed vil rive menneskene ud af deres nedsunkethed i det sanselige, i det jævne, i detaljerne for at løfte deres blik mod stjernene. Som om de stod ved det punkt, hvor de var ved helt at glemme det guddommelige for ligesom ormen helt at stille sig tilfreds med støv og vand. Tidligere havde de en himmel, som var udstyret med en omfattende rigdom på tanker og billeder. Altings betydning lå i den lysende tråd, som knyttede det til himmelen. I stedet for at dvæle ved det nærværende gled blikket langs denne tråd ud over det til det guddommelige væsen, op til et hinsides nærværende, hvis man kan bruge et sådant udtryk. Åndens øje måtte med tvang rettes mod det jordiske og holdes fast ved det. Og en lang tid har været nødvendig til at indarbejde den klarhed, som ellers kun det overjordiske havde, i den dumphed og forvirring, som herskede i opfattelsen af det dennesidige, og til at vække en opmærksom interesse for det nærværende som sådant, det, som nu blev kaldt for erfaring. Nu synes vi at have den modsatte elendighed, hvor sindet er så fast forankret i det jordiske, at der skal den samme kraft til for at hæve det derover. Anden siger sig at være så fattig, at den overhovedet kun synes at længes efter den fattige følelse af det guddommelige til sin vederkvægelse, som vanderen i sandørkenen efter en enkelt drik vand. Ved det, som Ånden nu nøjes med, kan man måle størrelsen af dens tab.

Den, som kun søger opbyggelse og længes efter denne ubestemte nydelse af dette ubestemte guddommelige, idet han hyller livets og tankens jordiske mangfoldighed i tåger, han kan selv se til, hvor han finder det. Han vil let finde midlerne til at foregøgle sig noget og gøre sig til af det. Men filosofien må vogte sig for at ville være opbyggelig.

Endnu mindre må denne nøjsomhed, som giver afkald på videnskaben, gøre krav på, at begejstringen og uklarheden skulle stå højere end videnskaben. Denne profetiske tale mener, at den sandelig forbliver i midtpunktet og i dyderne, den ser foragtelig på det præcise (Horos) og holder sig med hensigt fjernt begrebet og fra det nødvendige som udspringende af den refleksion, som kun har til huse i det endelige. Men lige som der er en tom bredde, således er der også en tom dybde; lige som der findes en udstrækning af substansen, som udgyder sig i en endelig mangfoldighed uden kraft til at holde denne sammen, således findes der også en indholdsløs intensitet, der, som blot kraft uden udbredelse, er det samme som overfladiskhed. Aandens kraft er kun så stor som dens virkning udadtil, og dens dybde er kun så dyb, som den har mod til at brede sig ud og miste sig selv i sin udbredelse. Og når denne begrebsløse, substantielle viden foregiver at have neddykket selvets særegenhed i det væsentlige og at filosofere sandt og helligt, så skjuler den for sig selv, at i stedet for at hengive sig til Gud, lader den snart indholdets tilfældighed råde i sig selv, og snart laden den sin egen vilkårlighed råde iindholdet, fordi den forsmår mådehold og bestemthed. Idet de overgiver sig til substansen ubændige gæren, tror de, at de er Guds egne, hvem han giver visdommen i søvnen, når de tilhyller selvbevidstheden og opgiver forstanden.



mange kærlige hilsner HansKrist

der med min pande eller autonome forhjernevirksomhed har formået at begribe de sjælelige åndelige, Hellig-Åndelige, evigt gyldige theonome sande forhold der gælder for os og vores liv, lidt som der fortælles om det i apostlenes gerninger,,, Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver
enkelt af dem eller som det lyder med Hegels ord:

denne umiddelbarhed i troen som vishedens tilfredshed og sikkerhed, der lå i bevidstheden om Åndens forsoning med Væsenet (Kristus) og dettes almene, indre og ydre virkelighed.

En hyldest til Åndens Apostel, HelligÅndens Apostel, over dem alle, Paulus, denne forhjernemonster, Helligånds forhjerne -monster Apostel over alle, Paulus, denne Pinsens Apostel over alle.

Jeg har ikke noget imod mystik, men det skal være tænkende mystik, altså mystik der kan omsættes til noget konkret og koncist, altså som på emergent vis skal kunne manifestere sig i handlinger og i noget fysisk, som fx healing og helbredelse, som et livsmod og en ukuelig kreativ virkelyst som gåpåmod i verden. Jeg vil se resultater, det skal kunne demonstreres og manfesteres konkret i handlinger, i body, det skal kunne legemliggøres, være en legemliggørelsens ny virkelighed vi taler om, som netop Kristusvirkeligheden ind i verden, vores ny væren og virkelighed i Kristus er

Også derfor Paulus kan sige: alt formår jeg i HAM, KRISTUS, som giver mig kraft.

I Esajas hører vi:

Citat:
Drenge bliver trætte og udmattede, unge mænd snubler og falder.

Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne.

De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes.


Alle disse forhold udforsker Neurotheologien idag på videnskabelig grundlag, spændende spændende, og ja jeg glæder mig vildt til at følge med de næste mange år, det fryder en mand som mig af neuropsykoanalytisk dannelse.
Seneste indlæg
Samtaler omkring bålet...
af Arne Thomsen
06/07/2020 23:58
Vi læser det Nye Testamente
af ABC
01/07/2020 22:40
Lyser på vej
af somo
01/07/2020 22:29
Mellemrummet
af RoseMarie
30/06/2020 22:28
OPLYSTHED ( ny version )
af Gerth
23/06/2020 22:17
Nyheder fra DR
Facebook, Google og Twitter stopper sama..
07/07/2020 11:44
Slukningsarbejde i gang hele morgenen p..
07/07/2020 11:02
Arrangører mangler retningslinjer: Afly..
07/07/2020 10:06
Regeringen klar med nye retningslinjer: ..
07/07/2020 10:05
LIVE Seneste nyt om coronavirus
07/07/2020 08:16
Nyheder fra Religion.dk
Religion i kufferten: Det betyder dine s..
06/07/2020 06:15
3 film: Sådan skildres Himmeriget
02/07/2020 05:50
Satanismens indtog i Danmark
30/06/2020 06:00
Muslimsk spejderkorps er inspireret af K..
25/06/2020 05:00
Konkurrence: Hvem tager årets flotteste..
23/06/2020 07:28