|
0
registrerede
164
gæster og
329
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Altruisme…
…er overskriften for én af i alt 55 gode bagateller, der alle som en fortæller en anderledes fordelagtig historie om selve meningen med dette og hint set fra Villy Sørensens synspunkt, der altid selv var hjælpsom og beredvillig ud i det myreflittige, hvis ellers hans stakkels ryg lod ham i fred, han skriver:
Det med at gøre andre mennesker en tjeneste – det er jo ikke noget der er oppe i tiden, men det er noget jeg tager meget alvorligt. Det er ikke noget man sådan lige gør, det er ikke noget man skal gøre for at blære sig overfor den der har brug for ens hjælp, det kræver – jeg vil ikke ligefrem sige ydmyghed, men i hvert fald respekt, det skal være ordentligt arbejde. Derfor trænger jeg mig heller ikke på, jeg ved udmærket godt at jeg ikke kan gøre noget som andre ikke kan gøre bedre: jeg har ikke så mange penge som andre, jeg er ikke god til at finde vej, så hvis man beder mig om penge eller hjælp til at flytte eller spørger om vej, så ved jeg at jeg ikke er den rette. Man skal ikke gøre andre mennesker en tjeneste hvis man ved at man kommer til at gøre dem en bjørnetjeneste: man risikerer jo at spærre vejen for den der kunne gøre det meget bedre. Så kan man sige at man vel også kan gøre folk små tjenester, at lidt også har sin ret osv., men her er jeg mere principfast: hvad man ikke kan gøre ordentligt for sine medmennesker, skal man lade være med, det skylder man dem; hvem har glæde af at få flyttet tingene halvvejs op eller kun at få vist den halve vej, bare for at tage et par eksempler. Jo, jeg selv – det er noget andet – jeg har da taget mod tjenester af folk i ny og næ, jeg er jo ikke så krævende.
- Villy Sørensen, 55 bagateller, prosatekster, bagerst står: De blev de sidste han skrev, og Villy Sørensen betegnede dem selv som ”bagateller”, disse 55 underfundigt lærde, fabulerende, tidskritiske og skarpslebne tekster, som på en gang kaster lys tilbage på et stort dansk forfatterskab og runder det af på smukkeste måde.
Villy Sørensen var født i 1921 og døde i 2001, og desværre må man sige, for det tomrum han efterlod er ikke sådan at fylde ud, hvilket nu også ville være helt urimeligt. Så nu har vi hans mange arbejder tilbage at nyde, fantastisk mange gode beretninger om alt fra filosofiske spørgsmål til beretninger der vender bunden i vejret på verden og efterlader os med nye synspunkter, og det er da ikke så dårligt, nu det er lidt svært at gå og stå på sit eget hoved. Velbekomme, ville han ha’ sagt…
mvh
Simon
|
|
|
|
