|
1
registreret Arne Thomsen
186
gæster og
176
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Ohøj i regnen…
”Kun sådan bliver ordene levende på og ikke til papegøjesnak, som ørkesløst gentages uden betoning og i hverken stemmeføring eller ord. Ord, som bli'r levende, bli'r til sang og musik ... her med Anne Dorte Michelsens smukke ord, som hun også gjorde til sang og musik ...”.
- Jeg ska’ love for der er rytmiske dryp på samtlige spir, degne og naturens øvrige små hatte i det nydelige Dannevang, en himmelsk musikalsk forestilling der langt overgår eurovisionet-sirener i danesang - du fredsens, mon også guder holder sig for ørerne til gøjer i taktfaste elegier; du Thor, hører du en skræppen fra os der under dig bor?
Her lidt hymner fra det gennemmusikalske menneske Jørgen Gustava Brandt – og fra Serie (1981); ham ska’ man ik’ gå glip men la’ sig gå på af, for dels ville han virre med hovedet og dels ville man bare gå glip af det han sir, for øvrigt også af kompositionen – som jeg her har taget mig friheden til at positionere som egen kompost - fra dette mærkbare væsens indre stemme, som jeg nu altså synes det er værd at ha’ fornemmelse for ;).
Her er ingen monumenter
Asymmetrisk tjørn
sort stridig hældende
over vandhullets spejl
Mellem tjørnen
og vandspejlet
i nedgangsstundens blege skær
med tornekongen
dansemyggenes
tyste hvirvler …
Vi er tjørnene
kinesere i al slags vejr
vi har ingen forbindelser
ved hoffet
men heller ikke på rådhuset
ske hvad der vil
vi gemmer det røde
hemmeligheden
er åbenbaret
Vi er sten
store sten
sten sten
stenede
sten
frie sten
meget hjerne
såvel som
hjerte
Vi er poplerne
vi vender det hvide ud af bladene
kun visdommen optar os.
600 måneders viden
om harens flugt
Endnu ikke helt
udmattet
Jeg tier.
Mægtige kredse
omarmer
dette
Mit liv
det passer mig godt
Vendt mod det uendelige
står en bænk –
Det plasker fra bropillerne
det syder
Natten er fortrolig
Havets lyd
Safirblinket
sporets rids
borte
stien fortaber sig, hvid
Nedenom og hjem
gamle hygrofile
helhest
Det passer mig godt
Vi lever
på lykke og fromme
Og alt der lever er helligt,
viet
skabelsens gud
og derfor
guddommeligt signet.
Som du ser er
det hele et øjeblik
- udpluk fra ”Serie” 1981 af Jørgen Gustava Brandt.
Jeg synes der er så meget fælles mellem Jørgen Gustava Brandt og Vagn Lundbye – officeren, der først svajede i Vindrosen og siden med Signaliment samt Altvidende fortællinger, men helt lost blev jeg nu først efter at være blevet landsat med trilogien Tilbage til Anholt, som jeg synes man skal love sig selv at læse.
En lidt anden post, det her, men sjovt at skrive under en grå himmel akkompagneret af nydelig himmelmusik, dryp-dryp-dryp; men efter at være puslet om og badet med himmelsk omsorg i mindst tre hele dage, ku’ jeg nu godt tænke mig at se solens glade ansigt igen. Og da jeg åbenbart ikke kan sprede de samlede tanker om arbejdet, får du hermed i stedet lidt adspredthed til duften af min frisklavede kaffe samt et, god fornøjelse - tak i øvrigt for Dortes og Borums strofer, sidstnævnte er tit en glæde; håber du holder af den snegle-reglementerede regndans og at du pudser følehornene til gode strømninger, i guder det er vådt, det vand…;)
mvh
Simon
|
|
|
|
