|
0
registrerede
1828
gæster og
162
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Hej dér, i den stille nat, just afbrudt af nylige dryp på min gode hat – og træers fugle der mig kigged an, og hviskede: nej se nu, dér går hatten med den sjove mand ;)
Ja, det er ikke lige til at sige hvad der mon sker af hovedbrud bag nattens missende øjne, når man sådan forstyrrer vågne og søvnige små. Dejligt er det at gå tur mellem parkens våde træer, når man nu som den eneste fik afbrudt sine drømme og bare lå der og tænkte: hva’ med lidt kaffe, en røg? – og endte med sko på rødderne og klare øjne, morn!
Jeg tænkte jo nok du ku’ lide hende, det er for øvrigt et fint digt. Har altid holdt af hendes lattermilde væsen og vid, usikkerheden og hendes blik for livet og menneskets utallige myter, de klare ræsonnementer i vedkommende essays, som så tit minder om Villys filosofiske hoved med de utallige humoristiske betragtninger og aforismer – i Løvespor (1995) skriver hun eksempelvis:
”Det er i dag Loven der taler frihedens sprog. Men lidenskaben er fraværende. Puritanismen havde frataget den ordet. I dag er det en usurpator der taler i dens navn.
I en nødtørftig tid, hvor folk vil fastholde deres fæstninger, deres identitet og deres positioner har forførelsen og forvandlingen ringe kår. Den er mildest talt ikke på mode.
Projektørernes hvide snit i det nøgne kød
Mikrofonernes marcheren
postulerer
Her er sandheden.
Tilbage ligger som fristende områder:
Mørket
Tavsheden
Hemmeligheden
Glimtet i øjet
Og ræven bag øret.
Eros, som mistede vingerne, er gået under jorden – som larve. (1980).”
Og som indledningen i ’Og hun trevlede sine silkestrømper op’, får Kristian Zahrtmann ordet: ”Du skal være et menneske af Ja og Amen, og ikke af Nej og Jamen” – en agape der formodentlig bed madammen tilbage i barndommen, for nu at se lidt omvendt på det. Det er altid et frisk åndedrag at lytte til fortællinger der angår os og verden det lever i, i kontrast til denne fjert af egentlig menneskeforagt og kedelige klicheer vi her og dér konfronteres med. Hun er som andre dygtige poeter et livsappetitvækkende menneske, og appetitvækkere har vi jo brug for, hvis vi sammen skal skabe et godt liv. Der er noget særligt over de aftenstunder, hvor man sidder ved et bord med dygtige fortællere og ser ind i stearinlyset, mens ørerne transmitterer, ikke sandt? Jeg kan bare godt lide mennesket i hende, der skinner så tydeligt som en stjerne.. ;)
Mvh
Simon.
|
|
|
|
