annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 4296831
Et andet syn 1159871
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 917806
Jesu ord 810040
Spirituel omsorg 768220
Galleri
Rødhus strand
Hvem er online?
2 registrerede Arne Thomsen ,(1 usynlig), 13 gæster og 107 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Neuro-Spiritualitet og Neuro-Theologi

Løb der er bøn. Løb som kontakt til det guddommelige; løb som kontakt til Gud med os.

Løb som Neuro-Spiritualitet eller Neuro-Theology.

Det autonome nervesystem har to meget sjældent beskrevne paradoksale funktionsmåder, som træder i kraft i forbindelse spirituelle højdepunktsoplevelser, og jeg har kendt begge i mange år, den ene under meditation og den anden har jeg mødt i forbindelse løb, som runners high.


Ved løb (en udpræget sympatikus funktion, kamp flugt stress -funktion), især langdistanceløb, kan det autonome nervesystem pludselig aktiveres paradoksalt: løbet flyder uanstrengt af sig selv, og man er ude af sig selv i en salig lykkerus, man har transcenderet sig selv, er blevet sig selv fri og løs, uden at have mistet sig selv, bevidstheden er udvidet markant og man occillerer mellem at være ekstatisk euforisk eksalteret over sig selv/ude af sig selv og centreret i sig selv, frem og tilbage rejser/farer occillerer man som man lyster, og i denne tilstand har jeg ofte over i skoven været ramt af så stor morskab at jeg spontant begynder at grine og more mig højlydt med mig selv derover, alt, mit løb føles som en sjov magisk leg.

Hvad er der sket her, jo midt i løb der er en ekstrem form for sympatisk funktion, altså kamp flugt stress funktion, der indfinder der sig åbenbart paradoksalt nok en parasympatisk højaktivering. Der er altså sket en parasympatisk højaktivering midt i den sympatiske aktivitet løb primært er.

Endorfiner udskilles fra hjernen og kommer fra den del der kan beskrives som ”lykke-centeret”. Når endorfinerne udskilles, skaber det en følelse af at være ”høj” eller påvirket.

Vi kan tale om at løb guder os. At løbe her bliver til at gude. Ihvertfald vi står overfor at løb bliver guddommeligt, en salig guddommelig aktivitet, der griber og beruser os, begejstrer os, be-ånder os; en livgivende, livsbekræftende, spiritualisering finder sted, og hjernens niveau for vågenhed og bevidsthed er hyper i forbindelse den hyper ekstreme fysiske præstation løb er i dette øjeblik, i denne tilstand.




En tilsvarende paradoksal tilstand kan aktiveres fra den parasympatiske pol (ovenfor i tilfældet med løb var det fra den sympatiske pol): Man sidder og mediterer, er måske lidt træt, og mærker imens åndedræt og krop. Pludselig skyller en bølge af lysende, sympatisk aktiveret vågenhed gennem ens system, og man er med et lysvågen, klar i hovedet. Og man kan nu rejse i tid og rum som man lyster. Være her på stedet, men også være i Østrig eller ved Rødhus, man kan være i fortiden, barndommens gade eller landsby eller skolegården, som man kan være langt ude i fremtiden. Ja man kan rejse i tid og rum som man lyster. Det skyldes hjernens funktionsforandring i denne højere bevidsthedstilstand at man kan rejse i tid og rum som man lyster eller ville det.




Ovenfor beskrev jeg runners high, men jeg har også prøvet cyclings high, hvor jeg var så meget ude af mig selv, eller over mig selv, at jeg var 100% klar over at der var tale om en Skyts ånd (her var ikke bare tale om udvidet bevidsthed, men en dimension mere havde indfundet sig (hvilket jeg endnu ikke har mødt beskrevet i litteraturen)). Jeg var beskyttet imod, trafik, kulde, og smerter og træthed. Jeg var fuldstændig usårlig. Pakket ind i og godt beskyttet af Skytsånden der var over mig. Gud eller Ånden der var med mig i et levende nærvær der ikke var til at tage fejl af. Vigtig at forstå er at i afsnittet her er begreberne Gud; Ånden og SkytsÅnden, immanente begreber, der selv sagt kan lade sig erstatte af en hvilken som helst anden naturvidenskabelig beskrivelse af samme forhold eller fænomen jeg forsøger at beskrive. Fordelen ved at bruge begreberne Gud; Ånden og Skytsånden, er at det kaster et forklarelsens lys på disse begrebers faktiske indhold, som vi har kendskab til dem gennem religiøs litteratur gennem årtusinder. Det er ikke en opfindelse af gudetro eller en vedligeholdelse af forældet gudetro, men en redegørelse for hvad disse religiøse begreber dækker over. Det er ej heller et forsøg på at forklare noget kendt, med noget ukendt. Fordi det er det kendte, fx her runners high, der forklarer fortidens religiøse termer, begreber, kaster en forklarelsens lys på hvordan disse fortidige tekster skal forstås og læses.



Mange kærlige hilsner HansKrist.
Seneste indlæg
Mellemrummet
af RoseMarie
12/11/2019 13:24
VÆREN - IKKE-VÆREN
af Arne Thomsen
12/11/2019 11:17
Lyser på vej
af Simon
11/11/2019 09:18
Gerth Drost
af Gerth
09/11/2019 01:32
Greta Thunberg <> Luther || Dawkins
af Hanskrist
07/11/2019 11:54
Nyheder fra DR
Kovending i spansk politik: Nu er der ge..
12/11/2019 15:53
Detektor: Medier tog fejl i dyst mellem ..
12/11/2019 15:45
Kritik af justitsministeren: Risikerer a..
12/11/2019 15:01
Psykolog om patients mand: Han sidder jo..
12/11/2019 15:01
Region Midtjylland risikerer at miste re..
12/11/2019 15:00
Nyheder fra Religion.dk
Japans kejser mødes i disse dage med so..
12/11/2019 06:31
Dalai Lama: Tiden med lærdes genfødsle..
12/11/2019 06:30
Hvad er en moderat muslim?
11/11/2019 05:14
Fængselspræst: De indsatte kan godt li..
08/11/2019 22:00
Bliver barnet en vare, når forældre ka..
07/11/2019 22:00