|
1
registreret
(1 usynlig),
674
gæster og
2306
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Jeg har et håndskrevet ark med et stykke poesi fra Paul la Cour liggende på væggen foran mig her, jo-jo, det ligger pænt, og kan tit ikke lade være med at tænke på tiden hvori ordene blev til; smukt svajer pennen usynligt på linier man ser, tankekrøllerne hvirvler og står pludselig, nøjagtig som blev de til i går, og dog er der gået, år for år…
Ak ja, tiden der gik; engang var vi børn med hovedet på sned i solen på vindueskarmen, skuende udover æbletræers kroner og havens fatter med avisen hævet over den halvskaldede isse, afventende den snarlige afrejse med soluret på hold. Man skulle køre sent til København og sejle til Ålborg i nattens løb, for så sidenhen at køre videre mod toppen af landet med det sære solskin. Det kunne ikke gå hurtigt nok, men alt tog en evighed i mine barneøjne. I dag kan man dårligt nå at blive færdig med sit æble, før den nu elektroniske stemme afbryder ens gode gnasken i solens skær. Det hele går så hurtigt, og man er lige ved at stå af, hver gang endnu en minister vil bruge mia. på toge der skal stjæle endnu et hak af rejsetiden. Jeg kan nemlig godt lide rejsetiden, og fritiden er desuden ikke bedre brugt trods rejsetidsstjælerier. Der er noget over tiden der bruges til at skabe de forestillinger man siden forbløffes over blev så magisk anderledes, få ødelagt eller bekræftet sine forestillinger i det mellemrum, en rejse også er. Ligesom at sidde og synke lyden fra vandets klukken ind, hvis man ror fra en bred til en anden i en norsk fjeldsø med kun lidt fangst i bunden, mærke velværen der langsomt breder sig i skroget ved synet af et par lukkede øjne på den anden pind – og hvad skal vi vel også med al den fritid, hvis den alligevel bruges til at smide tiden væk med blikket sænket i en computer, ku’ nogen rask væk spørge. Ja jeg er lige ved at tro vi kunne blive tidens fittnisser kvit, hvis man nu skrottede dytten og i stedet gik – som Yeats sagde: Things fall apart, the centre cannot hold…;)
Nå, men det var dog nogle ualmindelig smukke linier du her byder til, med Hr. Rasmussen ved pennen – er ved at læse ”Fuglefri og fremmed” af Elsa Gress - lidt usentimentale vandringer i tid og sted på de tyske landeveje lige før krigen, med fremmedfølelser o.m.a...hvis du skulle få lyst til at synke ned i dét - og vil lægge linier til Rasmussen sidenhen. Nyd endelig dagens tåge indefra RM, ude kan man alligevel ikke se huset og nydes...;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
