|
0
registrerede
77
gæster og
108
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Død og Liv
|
Kære Treram:
Tak for dit indlæg og dine overvejelser. ...
Uden at ville forklejne udfordringerne og grunde til at bekymre sig, kommer jeg alligevel til at tænke på en stor humorist, som jeg ikke kan huske navnet på lige nu, som sagde noget i retning af:
"Hele mit liv har jeg bekymret mig over rigtig mange ting - men der er alligevel ikke så mange, der er blevet til noget! "
Når du spørger mig, om "for hvis skyld lever vi?" ... er Møllehaves svar jo rigtig godt, og lidt mere fyldestgørende, vil mit svar være: "for din egen og din næstes skyld!" ...
Ikke så dybsindigt et svar måske, men måske kunne jeg uddybe min helt egen forståelse til at være:
"for at tillade vor Sjæls udvikling i en dual verden, hvor den frie vilje er givet til både at vælge godt som skidt!"
Det er med forbehold, jeg skriver dette her, for den absolutte Sandhed og Enhed findes kun "oppe", men livet her er en skole, som gerne skulle slutte med et endegyldigt facit:
Kærlighed ... og dét har egentlig slet ikke noget med religion, med præst eller kirke at gøre, men kan udøves af hver og én af os - til bedste for os selv og vort medmenneske. ...
Lidt kringlet svaret, men der er vist ikke noget, som kommer bag på dig her.
Heldigvis er ingen af os ladt alene. Vi har alle en eller flere åndelige hjælpere, som altid er parat til at bistå, hvis vi føler os hjælpeløse i livets storme. ...
Det TROR jeg. ...
m.v.h.
Zenia
|
|
|
|
