|
0
registrerede
1008
gæster og
234
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Død og Liv
|
Hej Arne:
Temaet død og liv er jo vedkommende for alle levende væsener - og da jeg jo ved, at du var dyrlæge i dit arbejdsliv - vil jeg gerne bringe vore firbenede venner på banen.
For et par dage siden mistede min datter og hendes familie deres dejlige cocker-spaniel, som var et kært medlem af kredsen gennem 14 år. ...
Gizmo har længe trængt til at komme herfra. Havde grimme knuder og kunne ikke høre længere. ...
Men den havde stadig levende, kloge øjne og logrede med halen, når vi kom. ...
I mandags kom dyrlægen så og gav den først bedøvelse og siden sprøjten, som fik den til at sove hen. ...
Min datter og svigersøn var hos den - og begravede den under en lille ceremoni i haven. ...
Det kunne jo ikke være anderledes, sådan som den havde det til sidst, og ingen lever jo evigt - men, hvor er der tomt hos de unge mennesker nu. ... Der bliver grædt mange tårer - og savnet er stort. ...
Men egentlig ved man jo godt, at når man anskaffer sig en hund, må man også imødese en sorg en dag ... og der ligger vel som hundeejer et stort ansvar i at afgøre, hvornår tiden er kommet?
Nogle gange tænker jeg, at det er sværere for mennesket, som jo ikke må bede om aktiv hjælp til at komme herfra trods ønsket herom?
Men det er jo så en helt anden problemstilling end den, du lægger op til i dit emne.
m.v.h.
Zenia
|
|
|
|
