|
0
registrerede
3016
gæster og
211
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Død og Liv
|
”For sagen er jo, at vi mennesker trods vores fantastiske og imponerende naturvidenskab (og anden videnskab) ikke kan slippe udenom at måtte indse at vore sanser, vore apparater og vores fornuft og forstand ganske vist magter meget, men ikke magter at se verdens - universets - virkelig væren”.
- Universet og dermed vores planet, naturens biologi og kemi i såvel som udenfor mennesket lader sig skam fint registrere, dokumentere og forklare, endda på en måde der sprogligt er til at forstå overalt på jorden. På den måde har vi med fordel skabt bedre evne til navigation og kan bedre indrette os i verden. Selv vores skrøbelige sanseapparat lader sig instrumentielt registrere for fejl og mangler. Man kan ergo både måle og teste fænomener der evner at eksistere og være til.
Men hvis Arne er i besiddelse af viden om fænomener der ikke lader sig teste for evnen at være til, ja så var det da vist på tide han viste os et eksempel på en sådan ”virkelig væren”?
Men jeg er desværre bange for, at eksempler på sådanne fænomener kun evner at eksistere i Arnes egen fantasi, og sådan er det tit med overtroiske mennesker: de tilfører glad omverden deres spekulationer over helt fantastiske verdensbilleder og fænomener, der imidlertid ikke evner eksistens udenfor deres fantasiverden, og betragter derefter rask væk afvisninger af deres fantasier som en dokumentation for videnskabers egen utilstrækkelighed.
Det er her Arnes påstande ender i det rene knald i potten. Problemet er jo, at Arne ikke tilfører verden nyttig viden om nogen form for væren, men kun fantasier om den slags - som er direkte indeholdt i påstande om guddommelige entiteter, der ligeledes kun eksisterer i religiøse menneskers egne fantasier, kald gerne den slags for "psykiske realiteter" (som for øvrigt også kan testes).
Men her er Arnes pointe for disse entiteters eksistensevne så, at da vi ikke kan finde og teste dem, mens de alligevel befinder sig i tankeverdenen, ja så evner disse guddommelige entiteter dermed mulig eksistens – godag mand økseskaft! ;)
Det er ikke sådan man driver videnskab, min gode mand – men det er sådan man driver rundt i fantasiverdner! Hertil kommer så Arnes misforståelse af begrebet ’sandhed’, som decideret er en egenskab ved et udsagn (men altså ikke et fænomen med eksistensevne), hvorfor sandheden i sagens natur må ligge i hans beskrivelser af verden, som altså desværre ingen korrelation har med virkeligheden, og kun af denne grund er uspændende for nogen videnskab.
Mvh
Simon
|
|
|
|
