annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Løve i egen hule nu.
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 661 gæster og 257 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej Simon

Tak for ord og poesi, som ramte plet i besøgstiden og i hjertet ... altid godt at blive ramt og vækket her i det den mørke tid smiler

Apropos besøgstid, så har Henrik Nordbrandt forfattet en skøn digtsamling, "Besøgstid" for nogle år siden. Digte om at digte og om at drømme og iagttage og tænke og leve og dø, alt sammen skildret med den meget specielle Nordbrandtske sorte, sarkastiske ømhed og humor.

WITTGENSTEIN HJEMME
Jeg drømte på et sprog, der var gået tabt
om de mange munde, der savnede det.
Det var så tydeligt, det de ville have sagt.
Nogle gispede, andre nøjedes med at ryge.
Min mund var en fiskemund.
Det så jeg, da jeg nærmede mig overfladen
for at beskrive, hvordan det var
at stige op fra den mudrede bund
og se bladene falde i dammens vand
når solen brød gennem skyerne:
September eller måske oktober
på det sprog, hvis former
var blevet mangedoblet i forhold til dengang
ord var forbundet med ting
som „pasta“, „delfin“ eller „Wittgenstein“
og fisk opførte sig som fisk.
Verberne forekom at være endeløse
som lyden af faldende blade
og lige så svære at forstå
som de var nemme at bøje.
Det gjorde vi derfor, så længe bladene faldt
og vandet fra bronzedelfinerne
lagde sig til hvile i de grå
mosbegroede marmorkummer.
Opløsningspladsen, forstod man
på den besværlige rækkefølge
af navne, der trængte sig på
var så langt fra at være en lokalitet i byens udkant
som man kunne forestille sig
og ankom ved hjælp af den beskrevne metode.
således lige præcis dér og til tiden.


God søndag ler hilser lyrikveninden

RoseMarie
Seneste indlæg
Kristendom
af Arne Thomsen
04/01/2026 18:43
Misforståelsen
af somo
24/12/2025 04:00
Solen brænder ud
af Arne Thomsen
27/11/2025 16:58
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
02/11/2025 12:56
Kyrie eleison
af RoseMarie
02/11/2025 07:31
Nyheder fra DR
Optisk kabel beskadiget nær Letland
04/01/2026 20:08
Finsk politi har fundet langt slæbespor..
04/01/2026 19:29
16 personer meldes dræbt i protester i ..
04/01/2026 16:51
Fond advarer mod svindlere, der udnytter..
04/01/2026 15:36
Anthony Joshua med første melding siden..
04/01/2026 14:26
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Kurt Strand: Medier skal blive bedre til..
04/01/2026 18:00
Læsningen har fået det bedre. Men gode..
04/01/2026 18:00
Vi bliver stadig højere – men loftet ..
04/01/2026 18:00
Privatøkonom: 2026 bliver en gaveregn t..
04/01/2026 18:00
Det er næsten umuligt at slippe afsted ..
04/01/2026 18:00