annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20959472
Åndelig Føde 2726320
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2646563
Så er der linet op... 1981641
Jesu ord 1677655
Galleri
Rødhus hedeklit
Hvem er online?
0 registrerede 571 gæster og 1362 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej Simon

Tak for ord og poesi, som ramte plet i besøgstiden og i hjertet ... altid godt at blive ramt og vækket her i det den mørke tid smiler

Apropos besøgstid, så har Henrik Nordbrandt forfattet en skøn digtsamling, "Besøgstid" for nogle år siden. Digte om at digte og om at drømme og iagttage og tænke og leve og dø, alt sammen skildret med den meget specielle Nordbrandtske sorte, sarkastiske ømhed og humor.

WITTGENSTEIN HJEMME
Jeg drømte på et sprog, der var gået tabt
om de mange munde, der savnede det.
Det var så tydeligt, det de ville have sagt.
Nogle gispede, andre nøjedes med at ryge.
Min mund var en fiskemund.
Det så jeg, da jeg nærmede mig overfladen
for at beskrive, hvordan det var
at stige op fra den mudrede bund
og se bladene falde i dammens vand
når solen brød gennem skyerne:
September eller måske oktober
på det sprog, hvis former
var blevet mangedoblet i forhold til dengang
ord var forbundet med ting
som „pasta“, „delfin“ eller „Wittgenstein“
og fisk opførte sig som fisk.
Verberne forekom at være endeløse
som lyden af faldende blade
og lige så svære at forstå
som de var nemme at bøje.
Det gjorde vi derfor, så længe bladene faldt
og vandet fra bronzedelfinerne
lagde sig til hvile i de grå
mosbegroede marmorkummer.
Opløsningspladsen, forstod man
på den besværlige rækkefølge
af navne, der trængte sig på
var så langt fra at være en lokalitet i byens udkant
som man kunne forestille sig
og ankom ved hjælp af den beskrevne metode.
således lige præcis dér og til tiden.


God søndag ler hilser lyrikveninden

RoseMarie
Seneste indlæg
Ved du hvorfor?
af somo
20/05/2026 08:05
Næstekærlighed
af Arne Thomsen
05/04/2026 22:14
Misforståelsen
af somo
27/03/2026 09:00
Sunde kirker
af sundekirker
21/03/2026 17:10
Fri tro
af Hanskrist
10/03/2026 12:52
Nyheder fra DR
700 ulovlige puff bars fundet i bil på ..
20/05/2026 15:50
Mand fik kvinde til at udsætte sine bø..
20/05/2026 15:39
Scandinavian Star-dom skal ankes
20/05/2026 15:14
Dansk direktør for Moderna Museet i Sto..
20/05/2026 14:44
Ledende medarbejder i finansiel virksomh..
20/05/2026 13:58
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Københavnsområdet ramt af rystelser - ..
20/05/2026 14:30
Israelsk minister får skarp kritik for ..
20/05/2026 13:59
Blå partier vil ikke længere genindfø..
20/05/2026 13:40
Derfor ender Lars Løkke nok alligevel i..
20/05/2026 13:40
Mand fængslet: Fik kvinde til at udsæt..
20/05/2026 13:34