annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 15733943
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2386903
Et andet syn 1994904
Åndelig Føde 1535027
Jesu ord 1526920
Galleri
Fra bjørnens familiealbum.
Hvem er online?
0 registrerede 237 gæster og 42 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Skriv et nyt svar.


Smilies Opret hyperlink Opret link til e-mailadresse Tilføj billede Indsæt video Opret liste Fremhæv noget tekst Kursiv tekst Understreg noget tekst Gennemstreg noget tekst [spoiler]Spoiler tekst her[/spoiler] Citer noget tekst Farvelæg noget tekst Juster skifttype Juster skiftstørrelse
Gør tekstruden mindre
Gør tekstruden større
Indlæg ikon:
            
            
 
HTML er slået fra.
UBBCode er slået til..
Indlæg valgmuligheder








Som svar til:
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet

Hej Simon

Tak for ord og poesi, som ramte plet i besøgstiden og i hjertet ... altid godt at blive ramt og vækket her i det den mørke tid smiler

Apropos besøgstid, så har Henrik Nordbrandt forfattet en skøn digtsamling, "Besøgstid" for nogle år siden. Digte om at digte og om at drømme og iagttage og tænke og leve og dø, alt sammen skildret med den meget specielle Nordbrandtske sorte, sarkastiske ømhed og humor.

WITTGENSTEIN HJEMME
Jeg drømte på et sprog, der var gået tabt
om de mange munde, der savnede det.
Det var så tydeligt, det de ville have sagt.
Nogle gispede, andre nøjedes med at ryge.
Min mund var en fiskemund.
Det så jeg, da jeg nærmede mig overfladen
for at beskrive, hvordan det var
at stige op fra den mudrede bund
og se bladene falde i dammens vand
når solen brød gennem skyerne:
September eller måske oktober
på det sprog, hvis former
var blevet mangedoblet i forhold til dengang
ord var forbundet med ting
som „pasta“, „delfin“ eller „Wittgenstein“
og fisk opførte sig som fisk.
Verberne forekom at være endeløse
som lyden af faldende blade
og lige så svære at forstå
som de var nemme at bøje.
Det gjorde vi derfor, så længe bladene faldt
og vandet fra bronzedelfinerne
lagde sig til hvile i de grå
mosbegroede marmorkummer.
Opløsningspladsen, forstod man
på den besværlige rækkefølge
af navne, der trængte sig på
var så langt fra at være en lokalitet i byens udkant
som man kunne forestille sig
og ankom ved hjælp af den beskrevne metode.
således lige præcis dér og til tiden.


God søndag ler hilser lyrikveninden

RoseMarie
Seneste indlæg
FRI SEX?
af Anonym
30/04/2024 05:12
Min ”religion”
af Anonym
29/04/2024 20:27
Det bedste ved kristendommen
af Anonym
29/04/2024 20:16
Vigtige præciseringer
af somo
28/04/2024 15:42
Tanker - idéer - visioner.
af Anonym
27/04/2024 10:20
Nyheder fra DR
Trods kritik og flere penge bliver vente..
30/04/2024 08:43
Sportshal vil tilbyde gratis bind og tam..
30/04/2024 08:32
Dansk børnetøjsfirma begæret konkurs
30/04/2024 08:29
Aarhus Letbane fejrer sin fødselsdag me..
30/04/2024 07:44
Politiet vil overvåge store dele af Mal..
30/04/2024 07:27
Nyheder fra Religion.dk