|
1
registreret
(1 usynlig),
674
gæster og
2306
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Ja, den er medrivende, ikke sandt? – en bemærkelsesværdig måde at sætte vinduet på klem til forklarende kig, ret ind i et menneskes inderste tanker og dennes observationer af menneskene omkring ham, i den verden han bevidst valgte at være tilskuer til. Kun så menneskeligt, og så moralens og samvittighedens tyngde! Det er lidt som gåture sent aften; folk der viser sig frem efter endt arbejde og kigger hinanden lidt an, de stående snakke om indtryk af byen, de andre og livet selv, hvorefter mennesker flest går hjem i seng til verdens uforanderlige puls. Her mere end 100 år efter, kender man igen mange af de indtryk Hjalmar Söderberg fældede ned på papir, selv om rammerne og sproget har forandret sig en del. Folk gør det overalt, sætter vinduet lidt på klem, så de menneskeligste behov synliggøres som noget der sjældent undergår store forandringer.
Han var en stor iagttager af menneskets natur, den Hjalmar, og ikke videre begejstret for det skinhellige og måderne hvormed mennesket kues på. Der er noget Wied’sk Knagsted over ham, noget må ud, uden hensynet til omkostningerne. Sjovt er det også at tænke på, at København var det attraktive alternativ til en svensk hellig borgerlighed, men mon ikke vidste, at nøjagtig det samme ville findes her og dér. Henrik Stangerup blev også en dygtig iagttager og illustrator af livet i menneskets tankeverden. Tom Kristensen skrev om romanen, måske til andres forestående læseglæde: ”Det er kun med forståelse af Hjalmar Söderbergs følsomhed. at man begriber den voldsomme roman Doktor Glas, hvor han lader en læge udrydde en præst, der bruger religionen til erotisk at underkue sin kone, et motiv så makabert, at der blev et ramaskrig i Sverige. Og dog er denne roman en forunderlig blid bog, fordi Hjalmar Söderberg var et forunderligt blidt menneske. Den er som et vindue, man en formiddag har åbnet ud mod Stockholm, og den kølige blæst tager de hvide gardiner, og gardinerne vifter alle de morderiske, uansvarlige tanker bort”.
mvh
Simon
|
|
|
|
