|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Her lidt godt fra en rigtig god digtersnude - som passende ka' stå og glo foragteligt på tidens tand, om ikke andet er her lidt til slikmunde:
Men jeg er mig selv –
af Morten Nielsen.
Jeg har ikke dét, jeg kan hælde mit Hoved til.
Jeg gjorde mig fri og sagde min Fader Farvel.
Hos Mennesker frygter jeg hundrede Tegn og Ting –
Armod og Angst som jeg finder igen i mig selv.
De gudløse hærger med Ild mine Dage og Nætter.
Og al deres Angst blir til Straf, Drab og Overmagt.
Selv har jeg brugt min Bibel til Cigaretter,
og selv er jeg rystet til Sjælens Bund af Foragt.
Ild flammer op – men Kulden omkring den er haard.
Tab og Forfald isner i alt, hvad jeg har.
Tomheden staar i hvert eneste Skridt jeg gaar
og i hver lille levende Ting blev jeg Dødskulden vàr.
Jeg har ikke dét jeg kan hælde mit Hoved til.
Stjernerne blegner, og Bryggen staar haardt mod min stok.
Men hvordan er det sket, at det ikke kan angaa mig mere?
At jeg er mig selv, og har Varme og Stilhed nok?
mvh
Simon
|
|
|
|
