|
1
registreret
(1 usynlig),
144
gæster og
1609
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Ohøjsa RM..
Nu tiden gik, og man jo gerne følger lidt med, vender jeg lige tilbage hertil med én fra Aakjærs tunge øjne – den er nu fin, ja ”de samlede” er alle fine og ret betydelige, for sjældent har nogen da som han præsteret så fædrelandskærlige barndomsord, alias:
Når vildgåsen larmer Valborgsnat,
hvem lægger sig da til at sove?
Da vandrer man ensomt med dug på hat
langs fjord og knoppede skove.
Han blev i samtiden ofte forvekslet med Johan Skjoldborg, staklen, og fortæller i sine memoirers et par anekdoter derom, heraf denne: Skjoldborg sidder en dag i en 3. kl. kupé overfor en bondemand, der siger: ”Med forlov og spørge, er det ikke Jeppe Aakjær?”, ”Nej, jeg er Johan Skjoldborg”. ”Nå, så det er dem, der har skrevet ”Vredens Børn?”, ”Nej, det er Jeppe Aakjær”. Bonden: ”Jeppe Aakjær, det er jo ham, der skal være så fordrukken?”, Skjoldborg: ”Næ, det er mig”...
Ole:
Ole sad paa en knold og sang:
la-la-la!
Faar og Bede omkring ham sprang
- tral-la-la!
Lyngen sused og Skyen gled,
Udflugtslængsler o Hjærtet sved.
Heden stænged, og Mindet spandt,
Moders Øjne dog stærkest bandt.
Snart den Ting dog blev aabenbar:
Minder gjør ikke Sagen klar.
Stak saa Ole en Dag i Trav,
stod med et ved det store Hav.
Øjet skinned, og Taarer randt,
intet mere i Verden bandt.
Over Havene Hyrden fo’r.
Faarene staar der endnu og glor.
Ej kan Bede og Faar forstaa
- lal-la-la!
Længslers Tog over Bølger blaa
- Tral-la-la!
Ja, det var lidt om den gode Hr. Jeppe Aakjær, hvis ”Efterladte Erindringer” jeg bare ka’ anbefale til natbordet – og skulle du få en sjov mistanke om hvorfor netop sangen om Ole skulle synges her, ja så får (mæhh!) du bare et uskyldigt blik ;))
mvh
Simon
P.s.: nu er tiden snart inde til at få fat om havens rod, rigtig god fornøjelse.
|
|
|
|
