|
0
registrerede
697
gæster og
497
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: RoseMarie
Emne: Re: Mellemrummet
|
Av, av, av for søren da ... skulle hun ikke være blevet fodboldspiller med det spark? 
Ja, poesien er mangfoldig, bevægende, fandenivoldsk og flertydig ... og så fuld af liv, essensen af et menneske til et andet menneske ... livskoncentrat, livseliksir ... fra liv til liv ... fra liv til død ... fra død til liv ...
... og her er kvinden, som kan røre ved samtlige tangenter i få linier og sætte alt på (i) spil ...
Hvem er det der fortryller dette møde
med et strejf af sjælefred og søde løgne
og sommersyner af forsvunde døde?
Mit øre svarer med sin døve ringen:
Det er døden som med egne øjne
ser dig an fra sommerfuglevingen.
Der er liv, der er død ... og for alt i verden er der stadig håb ...
Der er en alvor og en smerte, der er en sødme og en blidhed ... der er kærlighed og en rummelighed, så det er som om, man selv hentes ind i digtets favn, og uroen favnes i sjælefred ... uroen og sjælefreden i ét.
Så smukt og uden "(for)vrængning", så tungt og dog så let ...
... og RoseMariehjetet smelter, afvæbnes og åbner sig helt op, blottet og forsvarsløst ... simpelthen fordi ordene taler direkte ind i tilliden.
Åh ja, det er sørme ved at være forår nu 
... og få nu ikke aften"kaffen" i den gale hals, så du skvatter i havnen, vel 
|
|
|
|
