|
0
registrerede
588
gæster og
184
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Af Guds Mund
|
Prøv at lytte til HansKrist og alle hans mange ord.
Prøv at lytte til alle de mange citater, der sprøjter ud på vores debat.
Vi vil så gerne have en rettesnor, at leve efter, men det er dog fortabelsens vej.
Når tanken er stille er der noget andet. Dette andet er opmærksomheden. Denne opmærksomhed er fuldstændig uden for jegets (dvs. Frygten og begærets) rækkevidde, "man" kan ikke vælge den. Ethvert valg er en viljeshandling og ikke opmærksomhed. At koncentrere sig er en viljeshandling, som udgår fra jeget. Koncentration er ikke opmærksomhed.
Alle de religiøse, som ikke forstår sig selv misforstår hvad det vil sige, at være uden jeg. I deres manglende selvforståelse gør de dette, at være uden jeg til noget særligt.
Eller også gør de dette, ikke at være noge,t særligt, til noget særligt. 
At glemme sig selv - er det hvad du gør.
Jesu betydning var først og fremmest, at Han gennemsyrede vores begrebsverdenens med begreber som barmhjertighed, forståelse, tilgivelse og kærlighed.
Hans død på korset var det ultimative offer, nemlig offeret af egoet.
Derfor må vi alle dø hver dag idet vi ofrer vores ego. Hvis vi fastholder vores ego så vil vi forblive evindelig døde, men hvis vi ofrer vort ego, så vil vi vinde livet og os selv.
Vi træder ud af modsætningernes korridor.
Opmærksomheden er ikke en opnåelse. Opmærksomheden er det eneste der eksisterer, den højeste intelligens. Hvis vi i sandhed er fuldstændig blottet for forfængelighed, så går en dør op og vi vil sande hvad kærlighed og barmhjertighed er.
Stilheden er heller ikke en illusion. Den fylder rummet og det sind som er uden svig danser i den, for det meste uden selv at vide det.
Hvis du ønsker at forstå sandheden, så læs det stykke i Johannes Evangeliet hvor Gud overgivet al magten på Jorden til sin Søn. "Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne..."
Og hvad siger den enbårne?
Han fortæller os, at de, som er af Gud træder frem i lyset, så at alle kan se, at de er af Gud og de taler frit, mens de andre dukker deres hoved. Løgnen søger altid mørket, som Kain bukkede sit hoved, da han af misundelse havde dræbt sin broder. Gud behøvede blot at kaste et blik på hansdukkede hoved og hans vigende øjne for at forstå, at han skammede sig over sig selv.
Der har aldrig været og vil aldrig være andet end det nuværende.
Vi mennesker er et resultat af fortiden. Fortiden manifesterer sig som tanke, som erindring. Denne tanke, erindring er det, som vi er og den reagerer på enhver udfordring.
Men dette er en dobbelthed, en adskillelse, for vi, iagttageren er selv et resultat af denne tanke. Vi behøver derfor slet ikke at reagere som tanke. Det er der altsammen, lige nu. Tilstede i det, som vi kalder os selv.
Alfa og Omega, min ven. Du vil ikkeblive målt udfra din formidable viden men udelukkende udfra hvordan du behandler denne dissemindste af Mine små. Behandl dem med venlighed og forståelse, siden du nu påkalder dig denne Min egenskab.
Opmærksomhedens ingredienser er at se og lytte. Og den smalle dør er det evige nu, som konstant unddrager sig vores fastholdelse.
Hvert øjeblik dør vi fra fortidens forstyrrende indflydelse som tanke. Hvert øjeblik vifter vi tanken væk mens vi blot ser det, som er.
Det kaldes meditation og selvom det er det sværeste der findes, så kræver det ingen anstrengelse overhovedet.
|
|
|
|
