|
0
registrerede
19
gæster og
122
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Michael
Emne: Re: Af Guds Mund
|
Hej Arne
Jeg må endnu engang undskylde, at jeg ikke har været opmærksom på denne tråds særlige karakter, at man automatisk optræder som anonym. 
Jeg hedder selvfølgelig Michael.
Jeg kunne jo, som en af de andre anonyme, citere en række kloge mennesker, men jeg vil nøjes med en enkelt, som jeg ikke lige kan huske hvem er. Måske Lao Tzu?
"Sandheden må altid udtrykkes i modsætninger."
Jeg har rettet citatet lidt til: "Sandheden må altid udtrykkes i sin egen modsætning."
Man skal ikke være så ked af at noget man betragter umiddelbart ser modsætningsfuldt ud. Verden er ikke enten sort eller hvid.
Transcendens betyder intet andet end "udover sanserne". Man kan betragte tanken, forstanden, som sansernes samlede sum af erindring.
For at lære noget nyt må man være åben og ikke have forudfattede meninger. Hvis man har forudfattede meninger, så vil alt hvad man ser og oplever blive en udbygning af det, man allerede ved i forvejen og man vil ikke være i stand til at opleve noget nyt og anderledes end det, som man i forvejen kender. (Det kaldes, at fortolke)
Der findes intet andet end det, som er lige nu. Dette er, er ikke stilstand men konstant bevægelse. Ikke alene naturen, universet, bevæger sig konstant, det gør vore indbyrdes menneskelige forhold også. At manøvrere i disse menneskelige forhold er at leve.
Vi er et resultat af alt det, som er gået forud, fortiden. Det er det, som vi kalder tanken. Denne tanke må være stille som mening, synspunkt, holdning for at vi kan se og opfatte det ny og ukendte.
Det betyder stort set blot, at vi må være åbne, når vi møder livet i stedet for forstokkede og have en masse forudfattede meninger.
Det er kun de "døde", som leder efter svar, for der er intet svar.
Livet er altid levende og nuværende. Hvert eneste øjeblik har aldrig været før.
Vi møder livet med alt hvad vi har og hvis vi er åbne og lyttende, så lærer vi og føjer mere og mere til det, som vi har at møde livet med. Så tanken er ganske nødvendig, for den er det redskab, som vi møder livet med.
Men denne tanke må være stille. Den bør ikke fare rundt i allehånde meninger og synspunkter. At tanken er stille betyder ikke, at den er død. Når tanken er stille optræder den som forstand.
Det er da ganske fantastisk at leve, ikke?
Forbandet svært, men interessant.
Jeg tror nok, at jeg har hørt en eller anden sige, at Himmerige er midt iblandt jer, ikke et helt andet sted.
Jeg ved da, at jeg bliver glad hvis nogen smiler til mig og ked af det hvis nogen ignorerer mig.
Findes der andet?
|
|
|
|
