|
1
registreret Hanskrist
191
gæster og
125
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hej RM..
Her pegefingeren på en anden sjov og god, klog digter: Nis Petersen, der en tid boede i Nakskov, et fladt landskab med små jordknolde som eneste krusninger, identisk med de krogeste rygge der trætte må ha’ rettet sig og hvilet på tidslinien – der sikkert var NJP’s bevidste udsigtspost til indblik i sin sjæls egenart.
Hans Brix forsøgte engang at kaste lys over NJP’s livsanskuelsestid i denne sære egn af landet med sin biografi, men Jørgen Andersens ”Nis Petersen, studier over hans liv og livssyn” er også godt for øjnene, der hviler på et særligt blik for hans lysende begavelse ud i alskens tankestof samt brevskriverier til gode venner i civilisationen, deriblandt dette til vennen Niels, hvortil knytter sig et særligt lille digt der bare skinner af hans knusende ro. Bogen kan vel illustrere kildetankers nøje sammenhænge trods de små hundred år, nåja, måske løfte et par af de alvorstunge daskende panderynker hos særligt troende her på debatsiden, men er ellers bare ment som et lille blæs i essen hos lyrikelskende som dig med hang til ”mistænkelig læsning”..;)
Kære Niels!
Tak for Brevet med Barometeret for Din mentale Tilstand!
Jeg er ikke absolut klar over, hvem Din Bøn er adresseret til, men kan ikke frigøre mig fra en mikroskopisk Mistanke om, at det stadig er ”Gudsriget deroppe”, der må holde for. Og dog – når jeg betænker, hvor fast Du undertiden kunne stå på Dine Tvivls Granitfundament – ja, så må jeg værge mig ved at tro det. Og vi er jo blevet så gamle, at vi ikke skriver »Bønner« til et eller andet ukendt Fænomen, der flimrer om et Sted (eller overalt) i det store Vacuum. Skriv snart et langt Brev, hvis Din Udkaarne levner Dig Tid.
Din hengivne
Nis J. Petersen.
Min Sjæl har jeg sminket og malet,
mit Selv er en Koncentration
af Staal i en skærmende Kapsel
mod nyfigne Blikkes Motion.
Mit Selv har jeg skjult i en Kapsel
af Glæde i en glimtende Glød,
jeg skylder ej Hvermand Regnskab
for, hvad jeg bedrev og forbrød.
Mit Selv er mit inderste Væsen,
en helliget, indhegnet Plads,
kun min Ven og min bedste Veninde
har Nøglerne til mit Palads.
mvh & utvivlsom weekend..
Simon
|
|
|
|
