|
1
registreret Arne Thomsen
518
gæster og
62
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Følelser kontra fornuft.
|
Ohøjsa i natningen..;)
"Hvad nytter det at sætte et emne til debat, når bestemte debattører hver gang forsøger at forplumre debatten og lede fokus væk fra emnet og over på deres religiøse tro".
- Fortsæt gerne med de gode indlæg Ole, dem vil mange finde udbytterige ligesom folk flest nok har den nødvendige ironiske distance til det overfølsomme og derfor useriøse på debatten.
Det sker jeg kigger ind på EB's & BT's netavis, hvor du også finder læsere der bare må fortælle hele verden hvad de i øjeblikket "føler" i kontakt med en læst artikel. Ikke fordi de har vigtigt nyt at tilføre, udelukkende fordi behovet for at få luftet ud er helt ude af kontrol(d).
Faktisk synes adskillige at ”kende” hinanden, sikkert fra flere tidligere følelsesudbrud – man finder simpelthen sammen på nettet omkring et psykologisk behov i kontakt til en frustrerende verden og dens hændelser.
Man ka’ sige, at det jo er ganske udmærket, da det så at sige nærmest fungerer som en slags ”internetbordel”, hvor man lige ka’ lette ventilen så kasketten ikke letter, og ligefrem sammen med ligesindede. Problemer opstår først når nogen identificerer meninger de har med deres egen personlighed – man ser og forstår ikke forskellen mellem det at ha’ og være en mening, hvorfor kritiske synspunkter til deres meninger, ganske opleves som en trussel imod hele deres personlighed. Det er så her man oplever det som fuldt ud retfærdigt at hælde sig udover den der tillod sig at stille sig kritisk an overfor ens ”person”, ja man forsvarer sig da bare..;)
Sproget er tankens redskab, men er formålet primært blevet en social kontakt eller vreden over afstanden mellem synspunkter, ja da blir de konfronterende synspunkter så sekundære, at man er lige ved at ønske sig tilbage til tiden med håndskrevne breve. Naturligvis fordi tiden de tog at skrive, jo gav anledning til nødvendige rationelle eftertanker midt i skriveprocessen, som i mange tilfælde blot synes at være impulser der får nogen til at kaste sig over tastaturet, ja man ser ikke engang hvor tit man gentager sig selv. Sku’ man nu lulle lidt freudiansk novellepsykologi ind i et sådant tilfælde af ”personlighedsdannelse”, ja da ville det såkaldte ”over-jeg” i sagens natur være godt klemt inde mellem driftsimpulser og det jeg’, der ved kun forestillinger er vokset udover sig selv – så det lader vi af denne grund være med.
Jeg tror det bedst ka’ betale sig at ignorere den slags Ole. I alle livets forhold må vi jo gi’ tingene deres egen tid, og mon ikke derfor også den gode kritik, som jo er det positive element på debatter og mellem mennesker i øvrigt, bare kommer helt af sig selv, jeg tror det. Lige udover det sådan set er ligegyldigt hvad jeg mener, så synes jeg nu et løftet øjenbryn rækker fuldt ud overfor den form for overfølsomhed du ser nogen lader sig drive af, ja du ser jo hvordan følelser styrer hele baduljen og ka’ derfor slet ik’ forvente en fornuftig respons. Der ligger til syvende og sidst en stolthed underneden, som jeg altså ikke synes man skal underkende på samme måde som nogen underkender fornuften. Fortsat god weekend Ole og keep up the goodies - det andet er det sgu' ik' værd at bruge min. på! ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
