|
1
registreret Arne Thomsen
583
gæster og
55
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Følelser kontra fornuft.
|
Hej Michael.
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg kan svare dig på din replik til mig 26/02/2013 18:51, men jeg kan da forsøge:
Når du skriver:
Selvom vi er under konstant påvirkning af andre mennesker, så er vi dog altid alene.
Selvom vi mennesker er sociale væsner og dybt afhængige af at være sammen med andre mennesker, så er vi dog også alene i vores eksistentialitet.
Ingen andre end os selv, kan afgøre hvad der er sandt eller falsk.
De fleste følelser er egoistiske, et udtryk for vores enorme behov for at blive elsket og anerkendt. 
Men når du skriver:
Men virkelighedens tråde består også af følelser. En udefinerlig entitet, som blot er et udtryk.
Gennem denne dør trænger intet ondt, nogensinde.
Der findes ingen lov, kun frihed og derved kærlighed.
Men der findes noget som ikke er en lov.
Du må aldrig gøre et levende væsen fortræd.
"Ingen lov, kun frihed, og derved kærlighed", det synes jeg, at jeg genkender i min oplevelse af verdens væren, som et mirakel - som føder kærlighed i mig - kærlighed til verden (som jeg endda selv er en ganske lille del af).
Dine afsluttende ord: "Du må aldrig gøre et levende væsen fortræd.", er jo en naturlig følge af kærligheden, omend uopfyldelig.
Planter er for mig også levende væsener.
Men jeg kan vel så for mit vedkommende oversætte det til noget i retning af: Tag ikke mere fra Moder Jord, end du har brug for.
Tak for anerkendende ord om ihærdighed, selvom jeg egentlig ikke er mere ihærdig end, hvad der falder mig naturligt.
Dit spørgsmål: "Måske du virkelig søger Gud?", kan jeg ikke finde ud af at svare på - andet end at Gud - Universets årsag - Sandheden bag verdens væren - kald det, hvad du vil - tror jeg ikke, jeg kan søge - kun kan være opmærksom på som noget altid nærværende og totalt ufatteligt.
M.v.h. Arne
|
|
|
|
