|
0
registrerede
594
gæster og
49
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Følelser kontra fornuft.
|
"Her er mit svar - som det jo allerede fremgår af, hvad jeg skrev: årsagen til universets eksistens".
- Jaså, BB betænkte m.a.o. Arne med livet som en lille gave, var det sådan tænkt - stod gaveboden måske ligefrem før BB? ;)
Da nu Arne her ligefrem afvikler alle mellemliggende udviklingsprocesser som altså muliggjorde det langt senere biologiske livs udviklingsprocesser i en fjern udkant af det kendte univers, da ville regnestykket måske ligefrem se meget sjovere ud hvis han helt sprang alle mellemregningerne over, og skrev: BB = gaven Arne? ;)
Det blir bare en mærkelig tankegang at forbinde selve livet med BB, en tankegang der kun har det ensidige formål, at forbinde tilfældet med en mening man synes godt om. Ja BB ku’ for den sags skyld være sidste knopskydning fra en endnu tidligere udviklingsproces, men heller ikke dét er særlig interessant som andet end anekdote betragtet, idet videnskab jo må beskæftige sig med sandsynliggjorte iagttagelser/betragtninger der hviler empirisk – i hvilket lys der så er en verden til forskel mellem det at udvikle overnaturlige forklaringer (religioner) og udvikle videnskab.
Det går an at værdsætte livet alene fordi det tilfældigvis blev ens lod, uden dermed at skyldiggøre mennesket for selve livet med netop anekdoter, hvortil jeg selvfølgelig ville hen med kommentaren. Der sker nemlig noget besynderligt med små mennesker der vokser op mellem disse mémer som forskrift for selvforståelsen videre frem i livet, og dette ”noget” får særlig betydning p.a. følelserne disse anekdoter tilknyttes; nogen giver sig ligefrem i kast med at spille skak med døden, altså en form for underkastelse af tankegangen, hvor naturen selvfølgelig bare tænkes ind i menneskets egne skabelsesformer.
mvh
Simon
|
|
|
|
