1
registreret
(1 usynlig),
619
gæster og
132
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Fundamentalistisk rationalisme
|
Kære treram.
Det er nytteløst at kommentere Arnes synspunkter, for de skifter som vinden blæser. Jeg har moret mig med at lave et tilbageblik over hans optræden her på trosfrihed og på religionsdebatten. Arne mener som alle troende, at han har fundet sandheden, både om sig selv og om alle andre i verden. Men denne sandhed er ikke særligt stabil, for den skifter hele tiden.
Først så Arne sandheden i en malet ikon, der "stirrede på ham" i et lille græsk kapel, da han var i en depressiv periode. Så så han sandheden i en tyrkisk digter og religiøs filosof fra middelalderen. Derefter skiftede sandheden til en engelsk filosof fra forrige århundrede, og senest er sandhedsvidnet en 33årig musiker og forsanger, søn af Jørgen Leth, og tidligere smagsdommer på TV. Problemet for Arne er blot, at alle disse sandheder er i indbyrdes modstrid, så der kommer ikke nogen moden konklusion ud af modsigelserne. Det eneste, der ligger fast, er, at uanset hvilken sandhed Arne i et givet øjeblik hælder til, så tager alle andre fejl i hans øjne. Det har du jo selv fået at vide af ham flere gange.
Det hjælper ikke at gendrive hans postulater med solide beviser, for i morgen er hans tro måske en ganske anden, og så er man lige vidt. Du har alt for meget erfaring og livsvisdom til at spilde kræfter på en kværulant i konstant vildrede med sig selv og andre. Du er stort set den eneste foruden mig, der prøver at gøre debatten bredere ved at starte nye emner. Der tror jeg, du gør meget mere gavn for debatten end ved at spilde din tid på Arne, specielt med din evne til at finde stærke eksempler på gejstliges magtmisbrug over de troende.
Mvh
Ole Bjørn :o)
P.S. Jeg savnede en kildehenvisning ved dit seneste debatoplæg om overgreb mod de irske kvinder.
|
|
|
|