0
registrerede
586
gæster og
51
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Fundamentalistisk rationalisme
|
Ole spiller - som så ofte før i pressede situationer "sprogkortet":
Du har et højst besynderligt forhold til det danske sprog, Arne. Du vil ikke svare på spørgsmål om dine holdninger, og det får du så til, at jeg kryber udenom. En ikke just elegant undvigemanøvre, vil jeg mene, efter at jeg netop igen har besvaret Oles spørgsmål om min livsanskuelse:
For mit vedkommende binder jeg mig ikke til nogen religion, ej heller til ateisme, men det hindrer ikke, at jeg kan finde mange idéer berigende. For eksempel finder jeg ateisters kritiske holdninger til primitive gudsforestillinger værdifulde, men jeg finder også de mange religioners billeder af tilværelsen berigende og inspirerende, og jeg er – foreløbig – endt med at opfatte tilværelsen som ”et mirakel, som jeg elsker” - og efter at Ole - på gentagne opfordringer - omsider har præsenteret sin livsanskuelse med ordene:
fyldigt har redegjort for mit syn på livet. Det handler jo bl.a. om, hvilken moral og etik man lever sit liv efter. Jeg har i citatet her udeladt de andre debattører, som Ole (med rette eller urette?) påstår er enige med ham - men hvor Oles påståede "fyldige redegørelse" befinder sig henne, det svæver da vist i det uvisse - indtil Ole kan vise, hvor han har denne redegørelse
Imidlertid står det vel allerede nu klart, at Oles egen livsanskuelse synes at være reduceret til alene at handle om noget med moral og etik - uden at dette iøvrigt er afklaret nærmere. Jo, jo, det kan blive småt for enhver - som det også blev, da H.C. Andersens kejser præsenterede sine "nye klæder"
Nu vil jeg ikke påstå, at jeg har noget at prale af. Der hvor jeg i øjeblikket står, er jeg stærkt knyttet til verden i et hver dag på mange forskellige måder aktivt kærlighedsforhold. Det ville enhver buddhist nok smile lidt overbærende ad - og anse for primitivt - og det er da berettiget, vil jeg mene. Nirvana er det i hvert fald ikke Men det er altså dér hvor jeg i øjeblikket står. Det giver mig mening i min tilværelse - det giver mig lykke.
At det så ikke tilfredsstiller Oles kritiske sans angående andre end ham selv, det er jo hans sag. For mig er det godt nok Og det interesserer mig, hvor andre står
Arne.
|
|
|
|