1
registreret Arne Thomsen
510
gæster og
47
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Følelser kontra fornuft.
|
Kære Zenia.
Det er jo netop, hvad jeg selv anbefaler og lever efter, at vi behøver begge dele. Men overskriften sigter jo til, at mange troende betragter det som et enten/eller, og nedgør brugen af fornuft, og det er den fejltagelse jeg gerne ville sætte til debat.
Vi har jo i den sidste tid set skræmmende eksempler på mennesker, der ikke er i stand til at styre deres følelser, og vælter hadefulde angreb af sig, og prøver at tegne et billede af, at hvis man ikke vil deltage i deres mobning, så er man medskyldig i at skabe en dårlig debattone. Mere modstridende påstand kan man dårligt tænke sig.
Jeg har valgt at tage det fra den humoristiske side og nøjes med at kommentere det negative i deres adfærd. Denne "kritik" kan de så tænke over eller lade være. Det er ikke min opgave at tænke for dem eller tænke for nogen som helst anden. Jeg kan kun give dem noget at tænke over, og jeg nægter at lade mig trække ned på det negative plan, de i øjeblikket befinder sig på. Det er mit eget liv for vigtigt til.
Som du ved, deler jeg ikke din religiøse tro, men jeg finder det urimeligt, at andre troende rakker ned på den, for den har helt tydeligt gjort dig og Jan til mere kærlige og harmoniske mennesker, og mere kan man vel ikke forlange af en tro.
Man kunne ønske, at "de tre trolde" fandt et trosgrundlag, der gjorde dem mere harmoniske og lykkelige, men chancerne er ikke store, når de konstant søger årsagen til deres konflikter hos omgivelserne, og ikke i deres indre univers.
Pudsigt nok påstår de alle tre at kristendommens kærlighedsbudskab er deres ideal. Men de ser ikke ud til at have forstået, hvad budskabet går ud på. Det har du til gengæld, så jeg har ingen grund til at kritisere din tro. Den er mindst lige så god som de idealer, jeg selv lever efter.
God weekend selv, Zenia.
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|