|
0
registrerede
978
gæster og
2303
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
menneskets møde med Gud er netop fantastisk, storslået etc,, alle har beskrevet det som noget ganske særligt der kommer til at få en afgørende stor betydning og bestemmelse for deres liv,,, men dette, menneskets møde med Gud (eller at det gribes af Ånden, Ånden er over mennesket) kan ikke puttes ind i en forsimplet tale om et lille selv contra et stort selv, da dette sidste ville kunne få mennesket til at tro der findes et autentisk selv mennesket skal søge, men mennesket er netop kun menneske ret i dets Guds relation og i dets rette forhold til næsten, hvorfor spiritualitet eller åndelighed i kristendommen ikke er en søgen et højere eller større selv.
dernæst er mødet i kristendommen (jødedommen inkl) med den levende Gud og ikke gud forstået som et højere eller større selv, altså noget der skulle være ophøjet livet her på jorden (1)*. I kristendom er Gud livets Gud og det levende menneskes Gud og har ikke at gøre med en ophøjet abstrakt tale om et eventuelt højere eller større selv.
(1)*:
det himmelske og jordiske er netop forligt, og der er ej heller nogen dichotom modsætningsforhold mellem ånden og legemet som thomas nævner det. Der er hos Paulus en tale om kødet contra ånden (som døden contra livet), men denne tale er ikke en sætten ånden over det legemlige. Kødet betyder det begær som Loven ægger til eller er skyld i og har intet at gøre med legemlighed som sådan. Kropslighed, legemlighed, er ikke noget mindreværdigt i den jødiske kristne kontekst. Derfor kan det også lyde, i Kristus har vi hele guddomsfylden i kød og blod.
Og når vi taler om hvad der er fair, så vil jeg sige at det er ikke fair at ville indlæse urevangeliet i det nye testamentes evangelier tekster eller at ville indlæse østens religiøse filosofi i evangelier teksterne som Huxley og lille thomas gør det. Lad dog det nye testamente tale for sig selv, og komme til orde, frem for at det skal promovere for Jesus fremmede dagsordner om vegetar spørgsmålet eller nu østens religiøse praksis og tanke og ideer. Ideen om lille selv og store selv, har Huxley jo ikke fra det nye testamente. Huxley skjuler vist ej heller hvorfra han får disse tanker. Straks så at begynde en indlæsning disse tanker i det nye testamente, førend man seriøst fagligt har gidet studere (lade sig tiltale af) det nye testamente er ikke fair.
Man må stille sig selv det spørgsmål om kristendommen overhovedet har det moderne mennesket noget at sige, eller det skal være esther, jan sero, michael og lille thomas der skal sige kristendommen noget. Selv vælger jeg nu stadig at lade mig tiltale af den kristne tro, evangeliet om Kristus og vi nye mennesker i Kristus (altså urkristendommens Kristus tro og Kristusmystik). Som Albert Schweitzer siger det, så er Kristusmystikken som vi finder denne hos Paulus kristendommens essens, og vi må tilføje at denne ikke lade sig opsluge af en tale om et lille selv contra et større selv, eller tidløse atman brahman betragtninger, endsige simpel gudsmystik som kristusmystikken klart overgår takket være sin stærke antropologi, den kristologiske antropologi, som gør at det menneskelige ikke må eller skal svækkes i kristendommen.
Det jeg ønsker er ikke at tage patent på kristendommen, men at vi ikke udvander kristendommen og at vi bevarer sansen for det særegne, unikke og specifikke, ved kristendommen, som blikket for urkristendommen (som Alain Badiou eksempelvis gør).
Folk må for min skyld gerne være opslugt af Ekim som esther og jan sero, eller urevangeliet som lille thomas, ja dette har jeg intet imod, der hvor jeg protesterer er når man vil indlæse ekim og urevangeliet i de nye testamentes tekster, eller man vil fortolke ukritisk nye testamente ud fra Ekim og urevangeliet.
Meget af den forvirring der er tilstede skyldes den falske ide om at det i sidste ende er det samme bjerg alle religioner er centreret omkring, hvilket det bestemt ikke er, det er ikke det samme syn på gud og mennesket, men forskellige syn på gud og mennesket der findes i religionerne. Altså vitterligt forskellige bjerge der er på tale. Ihvertfald er kristendommen så fuldstændig ulig alle andre religioner at mange eksperter eller fagfolk nægter at betragte kristendommen som en religion. Man må ikke begynde på lighederne førend man i det mindste kan se forskellene.
|
|
|
|
