|
1
registreret Arne Thomsen
235
gæster og
306
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Jeg synes ikke Høffding ligefrem rakker ned på buddhismen, men beskriver forskellen på et menneske vokset op i den kristne kultur og en der er vokset op i en buddhistisk kultur, som har rod i de forskellige personligheder som Buddha og Jesus var, som også gør at det ikke er det samme bjerg der er tale om (noget vi debatterede meget dengang du nægtede at læse mig), men forskellige bjerge og forskellige frugter og personligheder der kommer ud af om man vælge den ene at gå sammen med (den ene vej) eller den anden (vej) af de to Buddha og Jesus; som vil noget forskelligt og ikke har samme mål, mission. Hvilket Høffding jo også beskriver så tydeligt og idag ved vi endnu mere om denne forskel.
Jesus er ikke bange for at knytte og binde sig (tilknytning) i kærlighed og kærlighedsforhold, hvilket vi ser overalt og han betaler lidelsens pris gang på gang herfor. Jesus er sindsbevægelsernes mand, og dette forsøger Buddha af al magt at undgå, at undgå enhver form for lidelse, hvorfor han praktiserer "ikke tilknytning" for at undgå sindsbevægelserne. Dette gør man ikke som kristen, eller i kristendommen, som er passionens og lidelsens og kærlighedens religion af alle.
Jesus af Nazareth er kæmpende, engageret og involveret, og ja tænkende (bruger sit forestillingsliv, sprog og tale aktivt), hvorimod Buddha er observerende og opgiver enhver aktiv bestræbelse, som han afviser alle Billeder og Tanker som utilstrækkelige til at udtrykke det Højeste. Hvorfor buddhismen er fyldt med tavshed og kristendommen er fyldt med tale og tænkning. Hvilket også medfører to forskellige former for opfattelse af meditation.
Nå men der er ingen grund til at jeg gentar hvad Høffding skriver.
Aldous Huxley har ingen grundig forståelse af kristendommen og han østimystificerer og sylter kristendommen i religiøstiet. Fx tanken om det samme bjerg, hvilket ingen eksperter idag vil anerkende er et korrekt billede. Fx spiller tiden og historien ingen rolle hos buddha, mens den betyder alt for Jesus, denne apokalyptiske tænker. Hvorfor mennesket i buddhismen er i naturen og ikke i historien, tiden. Men i kristendommen er mennesket i tiden.
Mange kærlige hilsner HansKrist.,
PS:
Her kommer lige noget genbrug fra hvad jeg har skrevet på facebook for nyligen om Tiden eller tidsdimensionen; Tiden, Kairos, som de vertikale diskontinuerlige disparate skabelsesøjeblikke. Tiden (Kairos) som denne vertikalitet ejer buddhismen ikke, kun kristendommen har denne skabende dynamik indbygget i sig (jeg forventer ikke folk læser det selv om det er til at få forstand af, især for dig arne og thomas og esther; det viser forskellen på øst og vest, buddha og jesus):
7-11-12:
Tiden rummer
Universet krummer
Tiden rummer:
ophæver rum og tid
kun tidsrum findes
rum i forandring
Tiden der rummer er den ekstase der ophæver tid og sted (tid og rum) og vi flyttes over i varen (ihukommelsen (vi hippocamper)) eller tidsrummet eller eksistentiel tid, vores tidsrum.
Om denne tidens ekstase skriver Heidegger: "mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det, vi kalder nuet."
Vi kender alle disse ekstatiske erfaringer (henrykkelser eller forrykkelser (forrykt (forrykthed, hvor mennesket er grebet og besat af gud eller dæmonen (dæmoni eller guderi)))) hvor vi glemmer tid og sted, og hvor vi flyttes over i eksistentiel tid, eller varen, vores eget eksistentielle tidsrum (korporlighed) og liv, vores egen aktualitet og virkelighed, kald og gerning, livshistorie, der også er vores vertikalitet (potentialitet) modsat vores horisontalitet, det værende, det der er; nuet (det tid og sted bestemte værende). Alle væsentlige forandringer sker i forbindelse tidsdimensionen, vores vertikale eksistentialitet. Et menneske der er i nuet kan ikke forandre sig, kun kan det ældes, det kan ikke fornys eller nyskabes, omskabes, forandres radikalt. Østens new age filosofi og dets forgudelse nuet, koster så mange milliarder på bruttonationalproduktet. Denne tidsånd der forguder nuet har i den grad frarøvet det moderne middelklasse vesterlandske menneske, så megen dynamik, vitalitet og kreativitet, inovation, at det som sagt har kostet milliarder bruttonational produkt mæssigt, men hvad har det ikke kostet på sundhedsområdet, med denne dekadente new age filosofi fra østen. At være i nuet er at ældes og gå til grunde, det er ikke at kunne skille sig ud fra det værende (det der er), det er at være faldet i med omgivelserne, det er uegentlighed (Heidegger) og fremmedgørelse (Marx).
Når vi ekstatisk forrykt hippocamper med os selv, glemmer vi tid og sted, nuet, det der er (det tid og sted bestemte værende), og vi flyttes tilbage til vores ihukommelse og TID/LIV og vi kan igen orientere os i tiden/livet vores, fortid, nutid og fremtid. Vi får igen et liv, en livshistorie der hænger sammen og psykosen eller grænsepsykosen eller demensen holdes i ave.
Det er mange år siden jeg spåede at new age østens filosofis forgudelse af nuet, ville skabe en epidemi af demens og alzheimer. Noget kun tiden, fremtiden, kan afgøre om hvorvidt jeg har ret i, men foreløbigt går det min vej, alt tyder på en begyndende epidemi. Folk får sværere og sværere ved at orientere sig i deres eget LIV/TID, fortid nutid og fremtid, alle er mere og mere fortabte tilstede i det værende, det der er.
Folk flest er naturlige, alt for naturlige til i det værende, i nuet, der mangler forrykthed, forrykkelse og ekstatiskhed hos det moderne menneske.
Om denne forrykthed (abstraktikon, mentalisering og forestillingsevne, ihukommelse, hippocampering (hippocampus)), tidens ekstase skriver Heidegger: "mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det, vi kalder nuet."
Før mindfulness får indbygget en langt bedre forståelse af tiden, eller tidsdimensionen (vores ekstatiske forrykthed og ihukommelse), vil den være fyldt med meget alvorlige børnesygdomme.
det skal lige siges at Heidegger kom på sporet af sin tidsforståelse som den fremlægges i hovedværket "Væren og Tid", i forbindelse nogle foredrag han holdt om Paulus.
det moderne menneske mangler eksistentialitet, det mangler tid
at genvinde TIDEN/LIVET, kræver en fandenivoldsk ekstatisk forrykthed som folk der er faldet i med omgivelserne (nuet og det der er, det værende) har svært ved at mobilisere (og så længe menneskets evne for ekstatisk forrykkelse er så ringe, vil vi slås med alkohol, stoffer, misbrug i det hele taget og ja psykofarmaka)
jeg havde en sjov drøm, hvor jeg, som 70 år gammel mand, på Kreta, cyklede fra unge top trænede atleter ude i bjergene. Efter løbet ville folk snakke med mig, for at kende min hemmelighed, eller opskrift, på så god en form i så høj en alder. "Eksistentialisterne" var det eneste jeg sagde. Jeg cykler eller løber eller lever, ikke på epo/dope men på Sartre; Berdyaev og Tillich især. Min ekstatiske fandenivoldske forrykthed (humør, gejst og evne til transcendens, at overgå mig selv, gå ud over mig selv) skylder jeg eksistentialisterne. Når jeg begynder en bjergopkørsel, ved bjergets fod, da begynder jeg også en meditation på det essentielle i eksistentialismen.
østens new age filosofi er mega feminin og den kontinental europæiske eksistentialistiske filosofi er mega maskulin, og før de to befrugter hinanden og finder sammen i en rimelig syntese, da vil tids ånden (new age) halte.
8-11-12:
det mest vitale af alle væsner er mennesket og dets vitalitet er dets ekstatiske forrykthed
vores ekstatiske forrykthed gør at vi kan gå ud fra os selv (transcendensen, transcendere vores natur og nuet, tid og sted, forlade tid og sted). Nogle vender aldrig tilbage igen, de går ud fra sig selv, de går ud af sig selv (forlader sig selv, mister sig selv), og vender aldrig tilbage igen, finder aldrig sig selv igen og de er som Nietzsche siger, de sande helte, dem vi bør beskæftige os med.
han rejste ud og vendte aldrig tilbage igen. Psykiateren banker på, er der nogen hjemme? Nej manden er udrejst, rejst hjemmefra, og lever lykkeligt et fremmed sted. Det bliver svært igen at få kontakt med manden. Hvem er denne mand, han er professoren, han er iværksætteren, han er den ny Colombus, eventyreren, pionereren, egentligt er det cro magnon manden, ham der besejrede nuet, tid og sted, her og nu, omstændighederne; han opfandt menneskets farligste våben, intelligensen, vores forestillingsevne, evne for abstraktion, symboler og tegn. Og nu er der ingen vej tilbage, sproget er det hus mennesket bor i og ikke kan falde ud af igen. Homo sapiens er et faktum, mennesket er et tænkende væsen, sprogbrugende væsen. Fra nu af må vi sige at mennesket det har natur, men er ikke udelukkende natur, det er et åndeligt kulturelt tilfælde og væsen også. Som vi aldrig igen vil kunne være foruden mitokondrier vil vi aldrig igen kunne være uden tanker. New age østens filosofi tror mennesket kan være uden tanker, dette er en misforståelse, det mennesket kan opnå, er at blive fri af tvangstanker, fikse ideer og uordentlige ideer og tanker uden motivationel subcorticalitet og hormoni'tet, mennesket kan få sin spontane livlige fantasi og forestillingsevne tilbage. Men på den anden side er det ikke tilrådeligt at ville fjerne menneskets besættelse af tvangstanker, kongstanker, teorier og hypoteser, da det er at angribe menneskets begyndende selvstændige tænkning og selvstændigt udarbejdede virkelighedsbillede, verdensbillede.
det moderne menneske mangler ekstatisk forrykthed (kan ikke gøre sig fri af nuet og det der er (det tilstedeværende, omstændighederne)), det mangler denne form for eksistentialitet, tidens numinouse kreative vertikale dimension, de diskontinuerlige disparate skabelsesøjeblikke, hvor vi hippocamper og ihukommer, genvinder TIDEN vores, os selv og vores LIV/TID, fortid, nutid og fremtid. Folk eller mennesker flest er i nuet, er i det der er her og nu, er i omstændighederne og disse er sjældent lykkelige, og om noget de bliver stresset af at blive afskåret fra deres egen TID/LIV, IHUKOMMELSE og hippocampering (de subcorticale limbiske motivationelle vitalitetsaffekter og kompetencer, eneste røde tråd til et værdigt LIV med TID, ihukommelse, fortid, nutid og fremtid (iøvrigt også derfor selvbiografien er blevet taget i brug som genoptrænings terapi, for dem der ikke kan orientere sig i TIDEN/LIVET deres, fortid nutid fremtiden).
|
|
|
|
