|
Skribent: Simon
Emne: Re: Troens omvendte verden.
|
Bare som endnu en illustration indenfor rækken af spørgsmål fra Arne der er helt hen i vejret, skr. han fx. (13201 - 10/06/2012 12:47) flg.:
”Jeg har talt om verdens sande væren, som vi ikke kender - og om sandheden bag denne væren, som vi endnu mindre kender - end ikke ved om eksisterer”.
- I ovenstående indfører Arne ergo her en for mennesket ukendt sandhed i verden. Men hvis den er ukendt, hvorfra har Arne så denne viden?
Han tilføjer lystigt fra samme skuffe af viden, at der endog skulle være en ukendt sandhed bag hans egen evne til eksistens – som han, for at give spørgsmålet et præg af filosofisk nærhed i ægte Husserl’sk ell. Heidegger’sk stil, kalder ”sandheden om denne væren”...men hvad er det dog for en viden om disse ukendte sandhedsfænomener, vores Arne her mener at sidde inde med, hvor har han dog denne viden fra? - er der også her bare tale om Arnes fantasi, der i friløb ikke blev stoppet i opløbet med en smule sund fornuft?
Det er sådanne spørgsmål Arne ikke har så vældig megen lyst til at besvare og dele med os andre, hvorfor han i stedet kaster sig over Ole på ordkløverisk vis, og måske sandheden nok her nærmere er denne simple, at han traditionen tro bare forsøger at skrive sig væk fra rækken af pinlige spørgsmål, der jo burde være kommet de andre ”spørgejørgen-spørgsmål” i forkøbet – for det er nemlig dér, det filosofiske arbejde ligger, ku’ man hviske ham i øret.
Det samme gælder netop Arnes mærkelige idéer om universet, som han partout fylder med underlige meninger han ikke har den fjerneste idé om meningen med, men som bare skal lyde lidt interessant. Og måske det er dér ”troen” ligger begravet: det skal lyde af noget, det ikke er – for havde det været ”noget” der kunne ”lyde”/”være”/”eksistere” ved egen kraft, mons tro så den religiøse troende nogensinde havde opdaget et sådant fænomen, når vi betænker at den religiøse troende her, hellere vil forklare vores fælles verden såvel som virkeligheden, ved hjælp sin løbske fantasi? ;)
-- klip --
"Jeg mener fortsat at det er naturligt for mennesker (ateister, teister, agnostikere og hvem der ellers måtte være) at være på vagt over for det ukendte, som der jo er rigeligt af (Det ultimative ukendte er vel døden, men der er jo ganske meget andet)".
- Jamen også her må Arne skam forklare, hvilken realitet noget ukendt her knytter sig til?
For der må selvsagt være noget kendt der knytter sig til noget ukendt, ellers giver det ingen mening at være på vagt. Er man på vagt overfor noget helt igennem ukendt, da skaber man nemlig i realiteten angstbilleder for sig selv i ren diffusitet - man frygter jo dermed selve frygten, overfor "noget", man ikke ka' bestemme realiteten af, hvorfor trusselsbilledet man skaber sig får karakter af en neurose og ikke en naturlighed for mennesket. Mennesket er ikke naturligt neurotisk, mennesket er måske ikke engang naturligt frygtsomt. Det er ofte erindringer om noget frygteligt (som ikke behøver være erfaret), der får mennesker til at frygte. Så også her har Arne uret. Forøvrigt vil jeg mene at det var i denne kontekst Ole lagde sin pointe - men den så Arne altså ikke komme.
Ole: du har så helt igennem ret i meget du skriver desang. Jeg synes i den grad masser af det Arne leverer mangler realitetssans. Der mangler en referent, noget nogen kan forholde sig til - for man kan sørme ikke forholde sig til lutter spørgsmål der kun refererer til Arnes egne alt for virkelige fantasier - og det er dette jeg ser som Arnes problem. Faktisk er det synd for et ellers godt hoved - ja ingen er jo i tvivl om den venlige og behjælpsomme "sjæl" osv -, at spørgsmålene ikke relaterer sig til den virkelighed mennesker faktisk har problemer med. Der er ellers rigeligt af interessante spørgsmål at ta' fat på, sku' man mene! Det er i denne forbindelse jeg synes man sku' isolere sin interesse til poesien, ikke sidde og skyde videnskaber sine fantasier i skoene.
mvh
Simon
|
|
|
|
