|
0
registrerede
767
gæster og
635
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Hej Thomas, du får mig til at tænke på følgende:
Hvad er farven Rød
Naturvidenskabeligt set er det forklaret ved fotoner som bærer elektromagnetisk stråling af en bestemt bølgelængde
http://da.wikipedia.org/wiki/Foton
http://da.wikipedia.org/wiki/Partikel-b%C3%B8lge_dualitet (kopier og sæt ind)
Men som Gyldendals Den Store Danske skriver (om erkendelse):
Man kan ganske vist nu angive frekvensen — dvs. det fysiske grundlag — for de forskellige farver og toner, men selve oplevelseskvaliteten af en farve eller en tone er noget ganske andet end frekvensen.
Så hvad er egentlig farven rød? Er det alene, hvad naturvidenskaben beskriver? Er det også, hvad mennesket ser og oplever, når dets øjne ser farven? Er det også hvad dyr oplever når denne elektromagnetiske stråling når deres øjne? Ligger der en sandhed gemt bagved naturvidenskab og oplevelser, som vi ikke kender?
Det er vel lidt det samme, når vi spørger:
Hvad er Gud?
Naturvidenskaben har ingen observationer og kan derfor ikke forholde sig til spørgsmålet. Nogle går dog videre og hævder, at hvad mennesker forbinder med dette ord, alene er menneskelige fantasier.
I religionernes verden er der masser af sådanne ”fantasier” nogle mere primitive end andre, og nogle mere sublime.
”Sublim”: her skriver Wikipedia:
- en storhed, som intet andet kan sammenlignes med, og som er hævet over enhver form for beregning, måling eller efterligning -
De primitive guds-forestillinger er nemme at latterliggøre, hvilket vi jo også ser ateister her på Trosfrihed.dk more sig med.
Og de mere sublime, ja, de afvises vel som nonsens, hvilket de vel også er – set ud fra et rent (snævert  ?) rationalistisk og naturvidenskabeligt synspunkt.
Men hvad er verdens sande væren?
Er det noget, vi mennesker nogensinde kan gøre os håb om at erkende?
Det tror jeg ikke.
Og er der en for os utilgængelig sandhed bag denne væren?
Det ved jeg heller ikke, men det kan jeg ikke afvise – og inden i mig siger det: Ja, det er der!
Jeg smider gerne alle gudsforestillinger overbord, men ikke denne sidst nævnte.
Der er et Jesus-ord i Thomas Evangeliet (Logion 77), som jeg synes siger noget lignende - helt enkelt, primitivt og smukt (og dog, hvor primitivt er det egentlig? ):
Jesus sagde: "Jeg er lyset, som er over dem alle. Jeg er alt. Alt er udgået fra mig, og alt er kommet til mig. Kløv træet: jeg er dér; løft stenen op, og I skal finde mig dér!"
|
|
|
|
