|
0
registrerede
170
gæster og
127
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære Arne,
Det vækker noget i mig, når du formulerer dig med ordene "fællesskab med verden". Og jeg tror også på, at det ikke kan "forceres" med en bevidst villet handling. Men jeg tror på, at man kan "gøde jorden" og vente på, at planten spirer.
"Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået jorden; han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset. Men når kornet er modent, går han straks i gang med seglen, for høsten er inde."
(Markus 4, 26-29)
Jeg tror også, at der er noget mere end "verden". Jesus bad sine disciple om at leve i verden, men ikke være af den. Jeg tror, at der er et "Gudsrige" i dybet af os selv. Et Rige som vi kan komme i kontakt med og være af, men som kun kan udtrykkes ved billeder, poesi, metaforer, osv., på grund af sprogets utilstrækkelighed over for denne dimension af tilværelsen.
Og jeg tænker, som du siger, at vi kan række ud efter dette Rige ved at lægge bekymringerne til side, ved at lægge "jeg, mig og mit" til side, og ved at meditere og elske. Jeg ihukommer Jesu ord om blomsterne på marken og himlens fugle fra Bjergprædikenen ... "hvorfor bekymrer I jer".
Fred,
Thomas
|
|
|
|
