|
0
registrerede
1593
gæster og
102
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Hej Thomas.
Ja, "begæret efter adskilthed", som Aldous Huxley peger på, som en væsentlig hindring for erkendelse, det interesserer bestemt også mig.
Jeg tænker, at dette "begær" vel nærmest er et medfødt instinkt, der sikrer os overlevelse.
Havde vi ikke haft det, ville menneskeheden nok ikke eksistere.
Men når vi har sikret os vore basale behov, er der jo "råd til" ind imellem at slippe det faste selv, jeg, mig og mit og til at åbne for videre horisonter, til at slippe det faste tag i selvet og jeg'et for i stedet at give sig hen til "fællesskabet med verden" (kunne man måske kalde det).
Jeg tror ikke, en sådan hengivelse sker som en bevidst villet handling, det er nok snarere noget, der sker spontant - "af sig selv" - når man for en stund har lagt samtlige sine bekymringer til side.
Men har man først én gang oplevet "fællesskabet med verden" er det nok umuligt helt at glemme det igen, og falder man et øjeblik helt til ro (mediterer) så kommer oplevelsen jo ofte igen - og føder - igen og igen - kærlighed - til næsten, til verden - ja, en lykkelig tilværelse 
Jeg mener at have forstået, at det er denne tilværelse Huxley så som menneskets højeste mål.
- og har man ikke lyst, ka' man jo bare la' være 
(Gad vide om den jødiske tømrersvend for to tusind år siden kunne have sagt: Du skal elske verden og din næste som dig selv - men i stedet brugte de den gang gængse begreber)
(Jeg tænker også på, om dyr, der hviler, mon også oplever dette fællesskab med verden)
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
