|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
det er sørme ikke et spørgsmål om hvad du godkender eller ikke godkender,, , det er et spørgsmål om at forstå forskellen på de to forskellige former for syn på tiden og evigheden.
Du kan så sige, jeg vælge den ene frem for den anden, men at tale om hvad du godkender og ikke godkender, ændrer ikke på religionshistorien og religionsfilosofien og forskellen på kristendommen her og østens religioner mht til de her omtalte forhold.
og nej du stoler tilsyneladende ikke en skid på din egen ikon oplevelse eller erfaring, snart udsiger den noget om det forunderlige i at VERDEN ER, og det bliver endda præciseret at dette er nok for dig, det forunderlige i at verden ER. Så går der et par år, så bliver oplevelsen pludselig kodet som en "JEG ER" erfaring/oplevelse, noget du førhen ellers har fordømt i hårde vendinger ved næsten enhver lejlighed og gjort tyk grin med. Endvidere misbruger du oplevelsen til at få det til at se ud som om du står ortodoks kristendom særligt nært. Igen dette er grotesk da du er så langt fra som man næsten kan komme med dine mærkværdige panteistiske tilbøjeligheder, hvilket du da også har skrevet om at du mere eller mindre frasiger dig kristendommen. Du er slet ikke fast forankret arne, og det skyldes netop at du er et offer for snart den ene tale og så en anden tale fra verdens kloge mænd. Ligeledes er du offer for at du gerne vil gøre dig selv interessant omkring en ikon erfaring/oplevelse der skal få dig til at fremstå som en mand der har været tæt på noget helligt og stort. Men da din erfaring/oplevelse tilsyneladende er sket under subjekt og objekt niveauet, under forstandens niveau, kan du ikke beskrive, becifre og kontekste den ind religionsfilosofisk og religionshistorisk.
du søger og du søger arne, et menneske i din alder bør ikke være så meget i vildrede og tvivl med sig selv, men den åndelige karakterstruktur og personlighedsdannelse allerede være vel konsolideret. Ikke så mærkeligt du sværmer omkring østens upersonlige panteisme og pessimisme omkring vores egen personlige konkrete liv, som om du betragter sengen/hvilestedet som vigtigere end manden der sover i sengen.
Mvh Hanskrist
|
|
|
|
