|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
"Infra Lutheranum"; namely, the view that the finite is capable of the infinite, and consequently that in Christ there is a mutual indwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite was theologically affirmed, that nature mysticism was possible and real"". Paul Tillich
her er der ikke tale om som i østens religioner:
"en tidsløs tilværelse udenfor tid og rum".
men som Kristusmystikkens inkarnationstanke udtrykker det, er evigheden hverken udenfor tid og rum, hverken tidsløs (statisk) eller uden udstrækning. Nøjagtig dette der fører til eksistentialismen (inklusiv den marxistiske), det sker fra renæssancen og med Luther (Paulus) og så buldrer det løs med Kant, Fichte, Schelling og Hegel/Marx. Aldrig nogensteder før i historien er set at det enkelte menneske bliver tilkendt så stor afgørende og evig hellig ukrænkelig betydning (og bag dette finder vi den paulinske Kristusmystik).
Hvis det er udenfor tid og rum, så skal "jeg er" opløses (reinkarnation eller nirvana), men netop dette foregår ikke i Kristusmystikken, hvor genopstandelsestanken er at tilskrive "jeg er" unik enestående evig betydning. Kierkegaard beskriver det smukt som her:
"dette at finde en person i stedet for en lære, noget individuelt i stedet for noget universelt, er ensbetydende med sammenstødets, forargelsens mulighed, med muligheden af at blive kastet tilbage på sig selv som individ,,, forargelsens mulighed? Den er, at et menneske skulle have den realitet som enkelt menneske at være lige over for Gud"
Blot for at vise hvordan kristendommen tænker anderledes end østens religiøse mystik, som Aldous Huxley ikke har overblikket over, denne forskel og hvordan den skal præsenteres for os, men så gør jeg det.
Det er vigtig at du arne og thomas lære at kunne skelne og forstå de her principielle afgørende forskelle, der er så vigtige for at forstå menneskesynet i vest, indenfor den kristne kulturkreds, som er anderledes end østens. Især når man beskæftiger sig med meditation er denne forskel af afgørende betyndning, fordi resultatet bliver vidt forskelligt alt efter om det følger kristendommens lære/forståelse/syn (Infra Lutheranum princippet) eller man følge "den evige filosofi" som østens mystik redegør for det i forbindelse med meditation.
modsat de østlige religioner hvor de meditative teknikker skal hjælpe den enkelte med at tømme sit sind, er formålet med den kristne meditation at få fyldt sit sind sådan lidt populært sagt.
østens filosofi og religiøse mystik, svækker og afkræfter mennesket og lader den tidsløse evighed opløse det konkrete enkelte menneske, med dets unikke karakter og personlighed (derfor østen og new age's evindelige krig imod egoet og synderen (denne asketiske optagethed af at rense og forbedre sig, frem for at ønske Guds Vilje og Ånd over sit liv som nåde/gratis)), heroverfor kommer Kristus (Kristusmystikken) og bekræfter den enkelte med dets unikke karakter og personlighed og konkrete liv, endelige liv. Kristus er konkretionernes konkrethed: "det virkeligt almene og universelle er åbenbaret ind i et punkt i historien (menneskehedens såvel som individets historie), og er denne partikularitet, konkretionernes konkrethed som vi har i begivenheden Kristus. I Kristus konkretiseres vores virkelighed med Gud sig til stadighed på emergent vis i en intelligent nærværets ekstase der eksponeres indefra og ud, i kreative ekspressive karismatiske udtryk og tilkendegivelser som når mennesket er kulturskabende (kunst og videnskab)" HansKrist for 3 år siden.
mvh HansKrist.
|
|
|
|
