|
1
registreret Arne Thomsen
1688
gæster og
927
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Hej Zenia og Thomas.
"Det er da meget let", tænkte jeg umiddelbart, da jeg så, at I vil vide mere om min JEG ER-oplevelse - og så opdager jeg, at det er det alligevel ikke, skønt det egentlig er så simpelt og ligetil - og jeg bliver faktisk lidt vred på mig selv derover 
Hvad jeg husker er, at jeg lagde mig på min seng, ikke for at sove, bare for at slappe af, og jeg havde det godt.
Al Huxley's snak om "det lille selv" og dets forening med "det store selv", eller "den gudommelige årsag", og hvad han ellers bruger af udtryk, og nu også "det evige nu", som jeg lige havde læst om, men ikke gad mere lige nu, det lagde jeg til side - også det at ethvert forsøg på at nærme sig blot førte til tomhed og mørke, samt det urimelige i at forlange at kunne se det ufattelige.
Det var dejligt at lægge alt det til side, i det hele taget at lægge tankerne til side.
Og så lige pludselig var der kun mig "lille selv" - uden frygt, uden begær, kun det at JEG ER - jo, det er jo i verden, men det må vente - også selv om verden vist nu ser helt anderledes flunkende ny ud.
En rigtig god måde at være på, sandere, helt selvfølgelig, glædelig.
Som jeg allerede har skrevet genkendte jeg, hvor min første ikón-oplevelse førte mig hen, men nu var det ikke oplevelsen af ikónen, nu var det oplevelsen af min egen væren.
Jeg tror ikke, jeg nogensinde kommer til at glemme det igen.
Denne mere ægte værens fryd har jeg hele tiden med mig i baggrunden - og det er foreløbig ikke ret svært igen at få den til at fylde det hele.
På en måde er det løgn, alt det jeg skriver her, for selv om det er så simpelt og ligetil, fordrejer ordene det alligevel lidt.
Nu bagefter tænker jeg, at min søgen "Det store selv" (Den guddommelige årsag, Gud, verdens sande væren, sandheden bag verdens væren eller hvad man nu kan finde på af udtryk) ikke har været helt ren. Der har f.x. også været nysgerrighed indblandet, og det er simpelthen for åndssvagt og idiotisk at forfalde til den slags pjank.
Jeg tænker også, at det var pærelet at opleve mit sande "lille selv", og at det må være muligt for enhver, hvis man ellers er afslappet, udhvilet og vågen.
Det hjælper nok også gevaldig meget at modtage inspirationer som dem ikke mindst I to har givet mig
Så nu må jeg foreløbig se at blive mere fortrolig med min egen sande væren 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
