|
0
registrerede
657
gæster og
424
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Den Evige Pseudoforståelse.
|
Hej Ole..
"Hans seneste afsløring tager prisen. Efter i årevis at have hævdet, at han har studeret Dawkins, og beundrer ham som biolog, viser det sig, at Hansemand ikke kender Hamiltons regel. Højst forbløffende i betragtning af, at Hamilton var Dawkins store idol og skaber af begrebet "the selfish gene", som Dawkins skrev en hel bog om. Dawkins beskriver selv Hamilton som "one of the greatest evolutionary theorists of the 20th century.".
- Jah, altså...efter min bedste overbevisning er der ike grundlag for at ta' ham alvorligt - alvorligt tar vi jo de, der ved hvad de taler om og som evner at lede os frem til en pointe i form af synspunkter der så kan diskuteres. Hans er i modsætning dertil kun istand til at bortlede nogen fra en egentlig pointe, ved at henlede opmærksomheden på ham selv.
Det er bare en fiks idé han har kopieret, du ved, at sætte sig for at rose fx. Dawkins, for øjeblikket efter at flytte fokus til det der egentlig optager ham - sig selv; det er en typisk observation, du ser det gang på gang. Og hvordan skulle Hans også være istand til at fastholde et fokus på selve meningen i Dawkins værker, ja et fokus på meningen i indholdet fra andre ulæste naturvideres værker?
Vi vil aldrig se Hans præsentere en fornuftig kritik med eksakt henvisning til klip fra bøgers indhold, som vi sidenhen ka' tjekke og diskutere med mere ell. mindre overbevisende argumenter. Det blir lidt som når Thomas autoriserer sin kærlighed til ord med henvisninger til Jesus, for ingen kan tjekke og observere at Jesus skulle ha' udtrykt sig derom. Jeg tror virkelig det i bund og grund handler om en manglende personlig evne til at belyse nødvendigheden i det man mener: man tror noget om dit/dat, verden, mennesket, "ånden" osv, men da man er ude af stand til at formidle værdisynet man ønsker at fremme, med henvisninger til faktiske forhold, realiteter vi kan undersøge, slører man "kernen" med et utal af diffusiteter der fjerner fokus fra de centrale kritiske spørgsmål. Det er fx. sådan Hans forvirrer sig selv rundt i manegen, og håber sikkert den han skriver til følger med ud i forvirringen - for så er spørgsmålene nok af vejen..herregud, fristes man til at sukke..;)
mvh
Simon
|
|
|
|
