|
0
registrerede
3016
gæster og
211
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
JEG ER
Mens jeg i gang, med at læse Aldous Huxley’s bog Den Evige Filosofi (det går langsomt) kom jeg til at tænke, at det at eksistere jo er en selvfølge – eller er det???!
Og hvordan er det egentlig helt klart at opleve sin egen eksistens – at opleve JEG ER – så intenst, at alt andet glider i baggrunden. Helt at slappe af og alene være i JEG ER.
Og så gjorde jeg det – helt uden besvær – og oplevede det 
For mig var det nyt og fremmed.
Selvfølgelig har min eksistens altid været – i mit liv – jeg har bare ikke rigtig været opmærksom på det (med undtagelse af engang for snart længe siden, hvor jeg foran en Kristus-ikon mistede bevidstheden om min væren – og fik den igen – funklende ny – som også verden ).
Og at opleve dét at være, det er vel egentlig det mest enkle, det mest banale, og det mest basale i ens liv
Og jeg opdager, at jeg kan opleve det igen og igen blot ved at være opmærksom på: JEG ER.
Og så ser verden anderledes ud – ny og meget spændende.
Er det bare mig, der har været dårligt opfattende – uopmærksom - dårligt oplevende?
Er det sådan noget Michael jævnlig peger på?
Har det mon noget at gøre med dét, Aldous Huxley skriver om i sin bog, "Den Evige Filosofi": Det evige nu?
Det ved jeg ikke, men jeg glæder mig.
Jeg vil læse mere i den bog - selv om den er "tung at danse med" 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
