|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Den Evige Filosofi og thomas den evige moralist
|
"Kristus-troen er denne nye Åndens ekstatiske virkelighed og manifestation der transcenderer loven og budene (Guds kærlighed Kristus, agape, til mennesket er lovens opfyldelse) her overvindes og er loven opfyldt i og med denne ny skabelse, ny væren, ny virkelighed".
simon's billige kommentar til denne min lidt vanskelige forståelige tekst er følgende:
- Hvad vi andre med enkle ord kalder en fantasi, idet virkelighedsrummet jo kun befinder sig i en forestillingsverden. citat slut
Hvis denne Kristus-begivenhed ind i verden, med ny politisk ethos, ny begejstring (åndens nye liv at vandre i (kreativ intelligent dopamin styret adfærd der peger frem mod vor moderne tid)), ny personlighedsdannelse, ny gruppe og samfundsdannelse, ny politisk bevægelse ind i verden, er fantasi, blot bygger på fantasi og subjektive forestillinger; er den russiske revolution og den franske (og ja i det hele taget vores historiske virkelighed) også en fantasi og er kun noget der befinder sig i enkelte løjelige personers forestillingsverden.
Sådan kan man jo sige som simon, hvis man er mental økonomisk småt kørende (træt og uoplagt oppe i roen), og ikke gider være seriøs omkring nogen ting, el forhold. Så er alt ens modstander siger, blot fantasi og subjektive forestillinger uden interobjektiv relevans eller verden 3 relevans (Popper; Habermas; Morin). De "troende", teologerne og filosofferne er blot beskæftiget med deres egne fantasifulde forestillinger om nisser og guder, og ingen af dem drøfter noget væsentligt almen menneskeligt, noget der har at gøre med virkelighedens struktur.
Jeg har skrevet:
"Derfor om man ønsker at forstå de første kristne menneskers begejstring, gejst og ånd og hvilket trosliv (Kristus-troen) der optog dem, da må man gå til de tidligste skriftlige vidnesbyrd om urmenighedernes indre liv".
Hvortil simon svarer:
- Så du har altså læst de opr. knudrede tekster, hvilket skriftsprog taler vi her om Hans? ;) citat slut.
angst og bluf, og direkte irrelevant vrøvl, oversættelsesarbejdet bliver gjort for at vi andre der ikke er beskæftiget lige med det sproglige også kan få adgang til disse tekster,, selv Alain Badiou og alle andre der læser Pauls breve benytter sig heraf,, at man har tillid til at andre forskere der er sprogkyndige kan deres arbejde. Hverken Bohr eller Einstein ville nogensinde kunne komme i nærheden af at kunne skabe atombomben, som hviler på at rigtig mange forskellige højt specialiserede faggrupper arbejder sammen.
Jeg må sige at jeg aldrig har brudt mig om din kulturradikale åndshovmod og arrogance med at skabe angst og bluf (D. Duhm) på blandt andre mennesker, især overfor mig igennem årene. Og jeg bider ikke på det simon, blot bliver jeg træt af dig og din manglende kreativitet og nytænkning og forståelse af forhold. Du må være meget hæmmet selv sådan rent intellektuelt. Du burde stille dig selv følgende spørgsmål, om føje år skal jeg væk fra denne verden, hvad fik jeg udrettet, bidrog jeg konstruktiv med noget, eller var jeg ham der spredte angst og bluf blandt mine medmennesker, for at skjule min egen manglende kreativitet og generøsitet.
Simon skriver:
Så hvad nogen skulle med en tro om Paulus alene p.a. nogle vrede breve, er i sig selv uden større betydning for senere kristnes livssyn, ja såvidt jeg ved, mødte han jo forøvrigt heller ikke denne Jesus. citat slut.
At Pauls breve skulle være uden større betydning for senere kristnes livssyn, er det rene vrøvl, ingen enkeltstående person har betydet så meget for det moderne verdens gennembrud, og hans væren i Kristus, Kristusmystik (Kristologiske Antropologi i den vestlige protestantisme og kristne mystik), og hans implementeren begivenheden Kristus i kultursfæren, noosfæren, verden 3's diskurs om mennesket, har betydet alt for det vestlige menneskes karakterstruktur og personligheds -dannelse og samfundsdannelse (sekulariseringen), den politiske virkelighed.
Vi mangler en ny Max Weber, en kloning af Marx; Freud; Morin/Badiou/Zizek/Lacan; Berdyaev/Tillich/Heidegger/Sartre til at forstå hvor meget den paulinske Kristologiske Antropologi i vesten (protestantismen og kristen mystik især) har betydet for det moderne menneskes (det kreative intelligente frie individuerede menneske) og politiske virkeligheds gennembrud. Denne den paulinske vestlige spiritualitet er ganske enestående i verden og verdenshistorien, og det er europa, hende europa, der er denne civilisation og kulturs vugge, kuvøse, som er den der nu vinder overalt i verden (Søren Mørch; Edgar Morin mfl).
Der findes mange antropologier, lærer om mennesket og forståelser af mennesket, men den Kristologiske Antropologi og dens betydning, kan kun forstås af folk som Zizek og Badiou, folk med røntgenblik for den intrapsykiske dynamik i forbindelse den måde vi mennesker udformer vores karakterstruktur og personligheds -dannelse på, den vestlige spiritualitet "bildung". Benægter jeg nu, eller ser jeg nu bort fra den konkrete økonomiske politiske virkelighed, nej på ingen måder,,, og det er da også derfor at Alain Badiou siger at den politiske revolutionære figur vor moderne tid står og mangler er Paulus.
Nej men Luther, Tillich og Barth og A. Schweitzer og A. Badiou med rigtig mange flere, har heller ikke mødt Jesus, og til trods herfor spiller Kristusbegivenheden (begivenheden Kristus); dette at være i Kristus, Kristusmystikken, en central rolle i deres liv. Jeg vil ikke forlange at du skulle forstå disse forhold (arne og Aldous Huxley er heller ikke i nærheden af at forstå den Kristologiske Antropologi), da det ville være en total undergravning dit reduktionistiske kulturradikale outlook (og ikke mindst din forsimplede barnlige fanatiske religionskritik, der i sig selv er religiøs/ideologisk fanatisme) og ville medføre en åndelige krise uden lige i dit liv.
|
|
|
|
