|
0
registrerede
657
gæster og
424
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Den Evige Filosofi og thomas den evige moralist
|
Hej Hans..
"Kristus-troen er denne nye Åndens ekstatiske virkelighed og manifestation der transcenderer loven og budene (Guds kærlighed Kristus, agape, til mennesket er lovens opfyldelse) her overvindes og er loven opfyldt i og med denne ny skabelse, ny væren, ny virkelighed".
- Hvad vi andre med enkle ord kalder en fantasi, idet virkelighedsrummet jo kun befinder sig i en forestillingsverden.
"Derfor om man ønsker at forstå de første kristne menneskers begejstring, gejst og ånd og hvilket trosliv (Kristus-troen) der optog dem, da må man gå til de tidligste skriftlige vidnesbyrd om urmenighedernes indre liv".
- Så du har altså læst de opr. knudrede tekster, hvilket skriftsprog taler vi her om Hans? ;)
Det betyder nok ikke så meget med oprindeligheden, for når det kommer til stykket var meningen i de ofte knudrede tekster nok ikke så svært forskellig fra livssyn samtiden derudover bød på. Det vil derfor nok være langt senere menneskers livssyn der viser mærkbare forskelle fra indholdet til græske tekster, og simpelthen fordi livet formede sig på en anden måde - lidt som hvis man læser Platons dialoger i div. oversættelser, og dér må sætte sig ind i en anden livsforventning og forståelse af livet, der træder frem for øjnene af personerne på en anden måde i kraft af en anden kultur. Så hvad nogen skulle med en tro om Paulus alene p.a. nogle vrede breve, er i sig selv uden større betydning for senere kristnes livssyn, ja såvidt jeg ved, mødte han jo forøvrigt heller ikke denne Jesus.
Derimod forstår jeg indignationen over det skinhellige, i særdeleshed ville jeg ha' forståelse for forurettelsen over at man henleder opmærksomheden på selve kærligheden, som om den var et problem eller kunne løse menneskelige problemer i en verden med måske 20 gange så stor en population. Så hvad der slår én i øjnene er måske mere en fantastisk selvglæde og uvidenhed, der blot kommer til udtryk gennen lidt selvtilfreds trosonani, for mennesker der levede i årene før vor tidsregning, befandt sig i en samtid med stor utryghed p.a. mange krige hvor mord og enorm økonomisk usikkerhed var dagligdag, for der var ingen af senere tiders sociale omstændigheder og forventninger til fællesskaber. Man levede i tætte familiære bånd og så og rejste sjældent osv.osv.
Så hvad Thomas her taler om, svarer lidt til at ville genopfinde redskaber til løsning af problemer der allerede er opfundet og løst af en senere samtids tænkning. Det er jo derfor Thomas ikke aner sine levende råd, når han blir spurgt hvad det mere præcist er for problemer han forestiller sig at løse med sine mange sange om kærligheden her og dér. For han aner det vitterligt ikke, og undgår som altid den slags spørgsmål med henvisninger til personerne der stiller slige spørgsmål, intet nyt under solen..;)
mvh
Simon
|
|
|
|
