|
4
registrerede Hanskrist, Arne Thomsen, ABC
,(1 usynlig),
213
gæster og
164
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Hej Treram..
I en verden med så mange mennesker at ansigter flyder sammen, mens titler og økonomisk kapacitet træder frem i stedet, da ved vi hvorfor den der lider nød ikke angår os, der er jo så mange, og de er som regel fremmede for os, hvorfor ansvaret overfor hverandre forflygtiges i en verden med så massive mængder af fremmede mennesker. Sulter nogen eller er hjælpeløse, nå ja, der er vel et sted hvor man kan gå hen, siger man, det angår ikke os. Ord, der skal gøde den dulgte angst for den ensomhed og hjælpeløshed der sandsynligvis gror dybt i hver eneste af denne verdens mange mennesker.
Anderledes er det i de små verdener omkring os, på øerne, ja i tiderne tilbage hvor verden ikke var så fyldt med mennesker alle vegne og hvor alle ser, så og kendte hinanden, og hvor man derfor ikke kan eller kunne lukke øjnene for de andres problemer, for de bliver jo hurtigt ens egne. Den enkeltes velbefindende bliver da hurtigt et tilskud til øens samlede velbefindende, og samtidig med at man dagligt af begivenhederne får foreholdt sit medansvar, således ser man også betydningen af det at sørge for at have det godt med sig selv og huset hvori man bor. Den enkeltes medansvar for helheden træder m.a.o. så meget tydeligere frem i små samfund og bygder, idet der ingen anonymitet rigtig findes. Men sådan er det altså ikke i store byer, med mennesker der ikke kender og har mulighed for at kende hinanden, og af denne grund bliver indbyrdes anonyme. Her findes ikke medansvaret, og hver især må passe sit og sørge for sig selv.
I dette nærvær af ansvarsforflygtigelse, er det så at Thomas vil betinge næstekærligheden og løsningen af verdens begribelige problemer af en Jesus, hvorom han intet selv ved, for der er intet at vide om denne person, der angiveligt i en religiøs-politisk kreds skulle ha’ haft en indflydelse i sin samtid, mens stort set ingen på samme tid omtalte ham – hvilket ellers var meget normalt, for også på denne tid var det almindeligt at sladre om hinanden og særligt oratorer, helt som det er nu. Så denne Jesusfigur har altså næppe haft meget at sige eller påvirket særlig mange i sin samtid, og bruges jo også først langt senere i historieskrivning af de kristne selv. Man kan sige sig selv, at det bliver utroligt svært at gøre en himmelnisse ud af en person nogen kender og ved en masse om, og som beskrev sine personlige problemer med dit og dat i noget nærværende. Derfor har det sandsynligvis været vedkommende at bruge en person ingen rigtig kendte til og vidste særlig meget om.
Thomas har før sagt, at han bare godt kan lide at føle et nærvær til ord han kan føle en kærlighed til, altså en kærlig omgang med alene ordene. Og det er da såmænd også meget sødt, men det hjælper næppe verden omkring ham, at betinge dens problemer på en verdensfjern idé om ”kærligheden der løser alt”. Det har aldrig hjulpet problemer at fylde dem med kærlig snak. Hvad der derimod kan hjælpe lidt på massive problemer for mange mennesker i så store samfund rundt om i verden, er jo en virkelig og realistisk politik som mennesker forstår nytten af og som de derfor kan identificere sig med, netop fordi medmenneskers problemer jo meget hurtigt kan blive ens eget. Det er m.a.o. ikke er helt så lige meget hvordan mennesker har det i deres miljø, slet ikke i en verden hvor tilgang til information hurtigt spreder sig som ringe i vandet og hvor massive folkevandringer ofte skyldes realistisk frygt for eget liv. Mangt en diktator har tænkt sig væksten af rigdomme i eget land, ved simpelthen at skubbe de fattige mennesker ud over landegrænser.
Der må derfor nok andre og mere realistiske løsninger på bordet end alene kærlige ord og forestillinger om en tankefigur som Jesus, der åbenbart ikke figurerede som den store løsning på virkelige problemer i den samtid han angiveligt skulle have levet i – en mere realistisk og social tilgang med økonomiske virkemidler, der i sin overordnede politiske kontekst, kan hjælpe mennesker til overlevelse i deres nærmiljø. Dette vil være til stor fordel for den europæiske befolkning selv, hvorfor det altså ikke hjælper at fylde problemformuleringer med skinhellige missionærers fikse idéer, der jo alene er begrundet i deres eget kærlighedsforhold til små søde ord, og altså en grudtanke om kærligheden der løser alt. Men mon ikke også analogierne bruges meget af den troende der søger at få det lidt bedre med sig selv, altså en egennytte, det vil jeg mene..;)
Mvh
Simon
|
|
|
|
