|
0
registrerede
131
gæster og
132
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære Hans,
Du skriver:
Her lige lidt til Thomas der interesserer sig for mystik og har lidt sans og forstand på det efter min mening:
Nicolas Berdyaev "Freedom and The Spirit", side 260:
But mysticism contains other dangers too. It may take the form of the extinction instead of the illumination of man's psyche, that is to say, of the concrete multiplicity of human personalities. The problem which confronts us is that of the One and the many. Mysticism always moves from multiplicity towards the One; it leaves the world and man in order to reach God. It is above all the way of detachment. Multiplicity is lost in unity and soul in spirit. But man's being is an aggregate in which spirit, soul and body are unified. In Yoga, as in the system of St. Ignatius Loyola, mystical experience is to some extent "mechanized", and the "psychical" element in man is eliminated. It was the same in Quietism, in which the individual human soul disappeared. The mysticism of the One in Plotinus and Eckhart does not solve the problem of the mystical meaning of human individuality and personality. The mystical theosophy of the Cabala, Boehme, St. Martin, and Baader is of quite a different nature.
I mit liv hjælper meditation mig faktisk til at kunne rumme, "spænde over" og integrere en pluralitet af perspektiver. Dette er en af meditationens goder, tror jeg. Uden meditation vil mennesket netop miste sig selv ... miste sig selv i urskoven af perspektiver ... eller klynge sig til ét frem for andre på en til tider neurotisk måde. Men ved at meditere og opnå indre ro - og rum - vil mennnesket kunne rumme diversiteten på en integreret måde.
Pluraliteten går derfor ikke tabt i "enhed" - ligesom den transcendente Gud ikke samtidig kan være immanent. "Den Transcendente" kan netop være immanent uden at forandres af sin "jordiske 'mangfoldigheds'klædning". Og pluraliten kan netop "gå op i en højere enhed", rummes og integreres "i sig selv", frem for at falde fra hinanden og fra alle uforenelige verdenshjørner kalde på neurotiske personligheder med et "vælg mig", "nej, vælg mig!".
Den meditative ro og den mystiske enhedsoplevelse er efter min mening ikke et fravalg af pluralitet, diversitet, eller for den sags skyld kreativitet og gejst - den er snarere en måde at integrere flere perspektiver, der nu ophører med at være "uforenelige", en måde at beholde sit centrum på i diversiteten, og en måde at kunne rumme og internt behandle både kreativitet og gejst.
Hans, jeg vil meget gerne diskutere det, der ligger dig dit hjerte nær. Og jeg tror, at dine kardinalpunkter kan integreres i den ramme, der har min egen interesse. Så hvis du oplever, at jeg "svarer hen i vejret" på det, du skriver, så har jeg muligvis misforstået dig. Jeg har IKKE villet provokere dig. Tværtimod tror og håber jeg på en frugtbar diskussion.
Fred,
Thomas
|
|
|
|
