|
0
registrerede
951
gæster og
367
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Hej Zenia.
Tak for dit svar.
Dejligt at du lader dig inspirere af Rublovs ikón 
Jeg tror ikke, du frygter at blive "hypnotiseret", ej heller at du vil tilbede den som et afgudsbillede.
Jeg tror, du vil bruge den som inspiration til alt det, den smukt og symbolsk peger hen imod.
(En sådan ikón kan vist kun være "farlig" for "naturvidenskabs-fundamentalister"  )
Psykologen Alice Millers lille bog forekommer mig umiddelbart let forståelig.
Den handler jo om muligheden for at genopleve og bearbejde det i barndommen ubærlige og derfor fortrængte.
På den sidste side skriver hun om den, der er lykkedes med at få de fortrængte psykiske traumer frem i lyset igen - og som overkommer at se dem i øjnene - at genopleve dem - og at leve med dem:
Endelig bliver et menneske, som bevidst har gennemlidt sin egen skæbne i hele dens tragedie, også meget tydeligere og hurtigere i stand til at fornemme lidelsen hos sin næste, selv om denne stadig må skjule den med forstillelse. Han vil ikkke kunne håne andres følelser uanset af hvilken art, når han kan tage sine egne alvorligt. Han vil ikke længere dreje foragtens cirkel videre.
Og jeg har i mit liv ikke lært noget andet menneske at kende, om hvem jeg kunne sige, at dette menneske ikke havde brug for, hvad Alice Miller her peger på - omend nok i større eller mindre grad.
(For mit vedkommende er jeg f.eks. nu nået til at grine, når jeg ta'r mig selv i at rende rundt og lede efter en forsvunden gratis kuglepen, selv om jeg har alt for mange af dem i forvejen)
P.S.: Din beretning om dine stakkels døve forældres barndom kalder på tårerne.
Det var godt tror jeg, at din mor åbent fortalte dig om det - også for hende selv 
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
