|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Den Evige Filosofi
|
Kære Arne,
I kristendommen findes jo idéen om Guds kærlighed til den enkelte, som føder dennes kærlighed til næsten - og til hele skaberværket.
Ja, og jeg fornemmer, at der er tale om noget lignende, når Huxley skriver om det Evige Selv, der bor i alle individer. Eller når han skriver:
"Atman, det iboende, evige Selv, er ét med Brahman, al tilværelses absolutte princip; og det endelige mål for ethvert menneske er selv at opdage denne kendsgerning og at finde ud af hvem han virkelig er."
- Aldous Huxley
Og for at gøre dette - tror jeg - at man må "opfylde visse betingelser". Men hvad er de?
Kærligheden - Guds Lys i os - er der allerede, men må erkendes.
"Det gode behøver ikke at drage ind i sjælen, for det er der allerede; det er blot ikke erkendt."
- Theologia Deutsch
Et gennemgående tema i Huxleys bog er at "afdø fra det lille selv for at nå til den forenende erkendelse af det store Selv", Guds Rige indeni.
Der er efter min mening tale om en meget smuk livsproces, hvor jeg ser følgende røde tråd (som nok kræver noget af os at balancere på, men oprigtig stræben belønnes, tror jeg):
"Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!"
- Jesus, Bjergprædikenen
I øvrigt: Jeg hører gerne den længere historie om gæstfrihed 
Fred,
Thomas
|
|
|
|
